Husmodereksamen

Strikkeklubben var forbi lørdag. Dvs. præstationsangst ud over det hele.
Hjemmet lignede noget der burde sælges billigt efter jeg havde været på tur med andre folks børn, og kun pakket ud i kategorien "nu smider jeg lige ting ud af tasken indtil jeg finder mine nike-sko/hårtørrer/tandbørste". Og der var nogen der havde glemt at støvsuge den sidste måneds tidplus det løse.
Strikkeklubben begynder kl 14, og man kan saftstejlemig nå meget når man alligevel vågner af hoste klokken 8.
Det hjælper også at en af mine spidskompetencer er panikoprydning. Fik faktisk ordnet alt det jeg ville OG pudset sølvlysestagen, der er en af de tre ting jeg har arvet far min biologiske farmor. Så her præsenterer jeg  anstrengelserne: Fine, håndmalede kagetallernker, fine kopper med fine underkopper, fine kagegafler, fine skåle og fade til søde-boller, durum-boller, og kringle(via Søren Ryge, oprindeligt fra Hirtshals), kaffe, the og lysestagen på en dug jeg tror er fra Mormor. Farvekoordineret i gul/orange og blå. Jeg er SÅ glad og stolt over resultatet. Den fine strikkedame på billedet er såmænd min fungerende Farmor. Ikke biologisk farmor, men ellers 100% farmor.
Er simpelthen så glad for min strikkeklub. Min mor, farmor, mormor, to fastre og to tanter. De bedste damer i verden. Det er en gang om måneden, hvor vi skiftes til at være værtinde. Og så snakker vi og strikker og syr og får gode råd og hjælp til tabte masker. Det er fantastisk. Kan varmt anbefale konceptet.
Næste gang er det juleafslutning og det har tidligere budt på vendespil-bingo-style, psalmesang, pakkeleg  og andet godt. Glæder mig.

Jobcenter II

Ahrem. Efter et stykke tid med andre folks børn og tilhørende tuberkulose on the side er jeg ved at komme op til overfladen igen.
Opdagede i går at der inde på "min side" på jobnet.dk stod at jeg skulle til Jobsamtale i dag kl 9. Rimelig friskt. Jeg havde fået at vide at man blev indkaldt til alle møder i god tid på mailen. Mailen, altså den emailadresse jeg har helt almindelig og privat, og som de tidligere har sendt information til. Ganske ligetil. Nå. Der stod heller intet om hvor der skulle være, den jobsamtale, eller hvad det drejede sig om. Jeg plejer at synes at jobsamtaler er noget man er til hos en virksomhed for at få et job. Men der var ingen info, og derfor havde jeg heller ikke mulighed for at forberede mig. Lidt ærgerligt. For jeg er sådan en der godt vil have forberedt mig. Der var ikke andet at gøre end at møde op. Det eneste sted jeg indtil videre har skulle møde op er i Skelbækgade, hvor dem under 30 hører til. Så der var ikke andet at gøre end at køre derhen.
Men, men men (spændingen stiger). Den søde, langhårede mand (tyndhåret og med måne, godt nok, men langhåret var han da) lignede en der lige havde smadret alt arveporcelænet da jeg fortalte min situation.
"Jahhhhhh, det er jo nok ikke her du skal være så... Nårhhhhhh.... Jahhhh, det er jo ikke så godt altså.. Vi er faktisk ude for det ret tit...... Meeeennn, nu skal jeg lige se...Vi har altså klaget mange gange....sååhhhhh..... "
Den rille kørte han så i et par minutter, indtil han fortalte at jeg nok skulle ud på Karrierecenteret ude ved Sluseholmen. Holy cr*p. Nå. Op på cyklen igen. Over broen til amager(hvorfor er det lige at de ikke laver noget ordenlig nedkørsel ved fisketorvet. Hver gang jeg har været der har der været en milliard cyklister der bakser op og ned ad en trappe med tasker og cykler og hjelme over det hele), gennem noget skov-og-natur-noget (heldigt at det ikke var en mørk og stormfuld aften), rundt om DR-byen og ind ad bagvejen til noget kæmpekommunalt kompleks der åbenbart huser karrierecenteret. 30 min for sent. Rimelig utjekket at komme en halv time for sent til noget de kalder jobsamtale et sted de kalder karrierecenteret. Ind. Skranke. Op på første. Ind i lokale 105. Der sad en del, men ingen til ligesom at styre. Mig: "Er der en voksen til stede?" "Øh, næh, ikke rigtigt", var der en der sagde. Men der havde åbenbart været en 7 minutters introduktion hvor de sagde hvad der også stod i en folder, og nu kom man ind til noget individuel vejledning hos en personlig konsulent. FEDT! Er allergisk overfor ordet sagsbehandler, hvis det er en jeg skal have.
Det var lige ved at gå galt engang jeg skulle have meritoverført nogle fag fra et andet fakultet, som jeg havde fået forhåndsgodkendelse på. Min ansøgning skulle forbi en sagsbehandler, og øjeblikkeligt fik jeg knopper og begyndte at klø over hele kroppen(altså ikke i virkeligheden, vel, jeg væmmes bare lidt over at jeg er en "sag").
Nå. Tilbage til karrierecenteret. Sad så og ventede i 500 år (okay, men det var mere end en time), inden jeg kom ind til Lars. Som nu er min konsulent. Og det er kun ham jeg har kontakt til. Og han synes det var sejt at jeg havde en så sej uddannelse som jeg har. Og han mente ikke at jeg ville være arbejdsløs særlig længe med så sej en uddannelse. Og han mente at jeg var velformuleret og havde gode kommunikationsevner, og mente godt jeg kunne få de jobs jeg ville. Både indenfor min egen firkantede branche og i randområderne som naturvidenskabelig kommunikation. Og at vi nok skulle finde på noget. Og at jeg godt måtte tage dobbelt 6ugersselvvalgtkursus. For jeg havde nok argumenterne i orden. Han mente også at jeg kunne bestride hans eget job, hvis det var. Og vi fandt et løntilskudsjob der var oplæring i det han var. Det havde jeg ikke lige set komme. Bliver spændende.
Men jeg tror han gjorde det rigtige for mig. Han synes jeg var sej og havde meget at byde på, og jeg skulle nok få et rigtigt (eller ordinært, som det åbenbart hedder i de kredse) job indenfor en måned, og det gav mig lige det selvtillidsboost jeg havde brug for. Venter bare stadig på at de opdager at jeg bare er mig.
Karrierecenteret er åbenbart noget Københavns Kommune har oprettet fordi det var for pinligt at poste penge i komplet idiotiske anden aktører. "Anden aktør" er noget der hverken er jobcenteret eller a-kassen, men som jobcenteret sender en til for at få en ud i arbejde. Tidligere har  http://dagpengeland.dk/ vist hvor ringe anden aktør kan være. Karrierecenteret er så københavns kommunes egen aktør, og har fokus på akademikere under 30. Dem er vi åbenbart et par stykker af, og de håndplukker selv nogle, og man skal vist være rimelig heldig for at få lov til at være med. Wohooo, GO mig.  Det kører som noget eksperiment-projekt, og de har åbenbart rimelig mange midler til det. Det må i hvert fald koste knaster at have sådan en-til-en-vejledning.  Men jeg tror det er godt.
Håber jeg. Det må tiden vise (uhhh... cliff-hanger).

Skaberværk

Tilføj billedtekst

Så fint var der i morges.
Rimfrost over det hele, så græsset næsten var blåt. Sådan vågnede jeg også sidste lørdag i uge 41. Mon vinteren også kommer så hårdt og tidligt som sidste år?








Så kom solen. Og tøede rimfrosten og nu er alt græsset den fine grønne farve igen og velkommen til den smukkeste efterårsdag.  Det er eddersprøjtme lækkert.
Fesent, I know, men vildt lækkert.

TGIF

Man ved det er dejligt at det er fredag når:
man sidderstilfærdigt og skærer det bløde af et æble, og pludselig fåe æblet en mund og hugtænder og øjne og siger "WAAAAHHH!" midt i kantinen. Mest til folk(man kender) der lader som om de bare er voksne og kedelige og spiser deres mad med roasbeef og peberrod. WAAAAAHHHHH!!!
Og så bliver resten af det spist. Men man nænner ikke at spise ansigtet, men udhuler det bagfra i stedet så der lige kan stå et lille bitte fyrfadslys og lyse ud af. Og så hyggede vi.

Here we go again

Så kunne vi heller ikke holde os længere.

Endelig, endelig, endelige er der kommet juleframs i butikkerne. I hvert fald fakta.
Og det betyder juleskum. Så nu starter 3 måneders misbrug. Kun overgået af sæsonafhængigheden af klementiner. Ammenamme. Heldigvis fik jeg kun købt en pose i går, så vi har kun spist en pose. Af nogle juleskum i ny form. Meget revolutionerende. Små nisser/julemænd med hue, skæg, krop, fødder og det hele. Og ikke bare de byste-agtige nogen der plejer at være. Mon de smagte helt af det samme? Det er jo trods alt et stykke tid siden jeg smagte dem sidst. Nok faktisk sidste år.
Men vi plejer heller ikke at købe dem i fakta, men i netto.
For netto kan vi lide. For de havde skumfiduser der skal ristes over bål på søndag og kommes mellem mariekiks.
Havde egentlig troet at føtex ville være sådan en velassorteret(læs: har sindsygt meget junk der ikke har det fjerneste at gøre med dagligvarer) butik at de villle have skumfiduser, men nej. Og fakta havde dem kun i grillsæsonen(wtf: man griller da netop skumfiduser ind i brændeovnen eller smider dem oven på noget lava-varm kakao). Skuffet. Men netto havde dem. Men havde hverken juleskum eller jule-vingummi-frugtflæsk. Virkelig, virkelig klamt ord. Som om man lige havde vredet en håndfuld stegt flæsk fra i går og hændt noget saftevand ned i sammen med husblas. Men måske er det det der er gjort. Man hvad så med æbleflæsk? Som efter min hukommelse er noget med stegt flæsk og stegte æbler. Giver meget bedre mening og smager meget bedre.
Glæder mig over at man kan få grill-skumfiduser og jule-skumfiduser samtidig.

Jeg vil ha en firer, jeg vil, jeg vil ha en firer

Ih, hvor ville jeg dog gerne have en iPhone 4. Virkelig gerne. Er egentlig relativt meget super-glad for min 3'er-uden-S, men den er dog ualmindelig langson nogen gange. Men det kan jeg da tage. Tænker det som min helt egen tålmodighedstræner.
Men jeg ville altså gerne kunne tage nogen pænere billeder. De ser så sjuskede og fedtede ud, dem den tager, når man låner Nogens 4'er at tage billeder med nogen gange. Er virkelig glad for pæne ting og kan også godt lide at få pæne ting til at blive pænere ved at fotografere dem fra den rigtige vinkel og beskære ordenligt. Ihhhhh.... Fx har jeg et par meget flotte billeder af nogle gamle olietønder på en parkeringsplads, men 3udenS vil ikke lægge dem op. og så skal jeg overføre og puha og alt muligt. Men måske jeg snart gør det, og så viser jeg de flotte tønder.
De er bare så forbaskede dyre, de 4re. Men mon ikke der snart kommer nogle brugte nogen på markedet, nu alle vil have mere S(hvad er det egentlig lige det der S står for? super?).
Nå. Må jo bare til at spare sammen. Er det ikke det de kalder det? Hvad kan sådan en bette ting dog koste, og mon ikke jeg kan få sneget et par høretelefoner med i handlen hvis jeg tager et par kansassmækbukser på?

 Indtil videre sparer jeg bare op.

New Low

Da jeg blev kandidat fik jeg de første 4 sæsoner af De Unge Mødre på DVD. Ment som en "nu kan du virkelig bruge masser af tid på slet ikke at bruge hjernen til noget" kombineret med "nu kommer du ikke og ser det hos os hele tiden". For jeg synes det er virkelig sjovt. Og lidt synd. For det er sgu meget noget med social arv, og mange af dem gør det virkelig bare så godt de kan med de begrænsede resourcer de har. Men det er jo ikke særlig intellektuella at følge med i De Unge Mødre, og da slet, slet ikke eje bokssættet.
De første dage var jeg så kvæstet oven i bolden at det føltes fuld ud tilfredsstillende at se det. Så gik tiden, og jeg begyndte at kede mig en lille bitte smule med det, så jeg kunne strikke imens. Og nu er jeg kommet helt ovenpå igen. Tror jeg. Men nu er jeg jo hooked. Tak for misbruget, det første fix er gratis.
Så var jeg været nede i Fona. De havde desværre ikke sæson 5, men jeg kunne da blive skrevet op. Jo, tak.Det ville jeg gerne. Har så været nede og hente vidunderet i dag. Kan ikke helt finde ud af præcis hvor pinligt det er. Men jeg gider ikke købe sæson 6 og 7 med det samme, for de koster... hold nu fast: 4 gange så meget som 1-5. 50,- pr sæson til at begynde med, men når man først er blevet afhængig koster det diskrete 199,-. Nu må vi se om jeg hopper i med begge ben, eller jeg kan trappe ud med sæson 5.

Skattejagter

Nå, det var så weekenden der forsvandt. Lige pludselig og huhej vilde dyr.
Fredag kom egentlig rimelig godt afsted med almindeligt arbejde om formiddagen og starten af eftermiddagen(det der arbejde er i virkeligheden bare det sted hvor jeg har skrevet speciale. Det endte med at hedde Arbejdet da det blev noget rod at sige "Jeg skal lige hen på laboratoriet/kontoret/specialepladsen/afdelingen").
Men der skulle være personale-rystesammen-hygge om aftenen, og der var nogen der havde glemt at holde fødselsdag. For eksempel mig. Der havde fødselsdag for et halv år siden, men på daværende tidspunkt sad indsmurt i præcisionshastearbejde med en puls på en milliard fra kl 4.00 (ja, om morgenen) til kl 18.00+det løse. Og hvis man nu een gang er kommet til at lave skattejagt for kolleger(ja, så det ikke bliver demderdeandrederarbejderovrepåspecialepladsenmenrentfaktiskfårløn), så sidder man på den. Ikke at det er slemt at arrangere, men man skal lige have tid til det også.
Men skattejagten skulle starte med champagne og asti(yæsyæsyæs-smager af saftevand) kl 16, så fra kl halv fire gik jeg og min medsammensvorne rundt og hængte små seddler op helt usynligt. Og det var de ægte, sgu.
Hvordan finder man på noget skattejagt som voksne godt gider(børn gider også godt, hvis det er)? De startede med at få et skattekort. Afdelingen er flyttet for nyligt, og vi er spredt over et lidt større område end vi plejer, og hvis man ikke lige kommer så tit hos de andre smågrupperinger, har man brug for et skattekort.
Man tegner med løs hånd de lokaler og gange man skal bruge sammen med fixpunkter  som fx kaffemaskine og kopimaskine. Krølle-krølle skattekortet sammen til en lille kugle, og dyppe ned i kaffe(smartest hvis den er sort og kold). Mase overskydende kaffe ud, folde kortet ud og lægge det til tørre på et stykke køkkenrulle. Så ser der herregammelt og autentisk ud.
Posterne fordeles rundt i området, og en post (for voksne) er noget med et spørgsmål indenfor temarammen, "hvilket telefonladekode har Japan/Hvor mange master har en fuldrigger/hvor mange søstre havde Askepot/hvilken fisk er den mest spise i verden/Hvilket land i verden drikker mest kaffe pr indbygger/hvor mange helligdage holder Bolivia". På hver post er der et spørgsmål med tre svarmuligheder og tre steder at gå hen.
A) Tunfisken: gå til gyngestativet
B) 2 søstre: gå til trappen
C) 3 master: gå til toilettet.
Det rigtige svar leder til den næste post, mens de forkerte svar leder til en nitte hvor der står noget a la "Det var forkert, fordømte landkrabber/i fejlede/bla bla, gå tilbage og vælg en af de andre svarmuligheder".
Man må godt henvise til de samme nitter flere gange. Hvis det voksne selskab får lov at rende rundt med en flaske Asti er der ingen der opdager det, og selv hvis de er helt ædru og det er midt på dagen kan de godt finde på at gå to gange op på sjette sal til den nitte der sidder der(hø hø).
Posterne skal selvfølgelig også forbi kaffen og krølles sammen, og hvis man er meget sej kan man printe en tema-agtig baggrund på dem. Fx nogle asiatiske tegn til japan-temaet. Man river selvfølgelig kanterne af lidt rustikt og måske brænder man dem også lidt. Og det er faktisk okay at gøre mens papirerne stadig er kaffevåde. Så undgår man at det hele futter af. Gør mest ud af skattekortet, for det render de rundt med hele tiden. Når posterne hænges op rulles de og holdes sammen af et stykke høstbindergarn/sisal. Og måske et lille stykke tape. 
Alt efter selskabet kan man godt lave små opgaver undervejs. Fx at de skal fiske 3 lakridsfisk op af vandet (en krukken på magnetomrører og magnet i bunden), eller fjerne mange ting fra en krukke med spisepinde og så står næste sted i bunden af krukken.
Hvis det er til børn er det nok at der er et flot skattekort med tegnede fixpunkter(men det er mest bare for at der er et skattekort), og så er der på posterne en tegning af næste post (fjernsynet, gyngestativet, sandkassen, cykelstativet, tørresnoren). Skattekisten kan laves af en gammel papæske omviklet med noget brunt karton der er tegnet lås, knaster og træårer på.
 Giv den gas, derude. Men husk lige at sige til de voksne at de ikke må google svaret på iPhonen, for så har man lagt nitter ud helt forgæves.

De forbandede cykelstier

Hvis nu København skulle sælge sig selv som Grøn By og være vildt hipster med det, så kunne man jo indlade at fræse lange hovedcyklist årer op så det føles som om man cykler på den grove side af et rivejern. Ikke fordi cykelstierne er smooth st køre på i forvejen. Har bestemme-mændene i Vej og Park mistænkt for at køre i bil hele banden.
Ved godt det bare er for at vi kan få noget bedre at cykle på senere, men kunne man så ikke i det mindste sætte noget orange kommunalt kegle-værk op? Bevares (sagde den gamle dame), der er der på de riste og kloakdækler der titter op af redeligheden. Men det gør så også at man mange steder kun kan køre en ad gangen. Rimelig flaskehalsagtigt midt i myldretiden. Svært at skulle holde styr på hundrede varer i kurven, korrigere for pukkel-pistagtigt underlag og så også håndtere katastrofeopbremsninger.
Måske ville det hjælpe bare en smule hvis vi fik lov til at køre ude i busbanen eller noget, bare med en lille bitte afspæring. Please?

Jobcenter I

Har nu været på jobcenter. Har været lidt spændt på det, og prøvet at lade være med at blive arrig siden i går. Jeg er nemlig ikke særlig tolerant overfor situationer hvor jeg ikke er ovenpå. Og jobcenter er sådan en situation. Man er der jo fordi man ikke lige selv har kunnet skaffe sig et job, og nu gerne vil have hjælp til det.

For nogle år siden var skulle jeg som studerende ned på borgerservice for at få skrevet et feriekort under. Jeg har som mange andre studerende ikke holdt 17 ugers sommerferie, men arbejdet med at tørre andre folks børns snot og andet godt af for at kunne undgå at skulle tage lån. Nå, men altså penge jeg selv havde tjent og nu skulle have dem udbetalt. Jeg kommer hen til en lidt stor dame. Fedtet hår, fedtede briller, grå joggingbukser og en af de der supersyntetikse adidas-trænings"bluser". Der var matchende sakse og klipsemaskiner i sådan noget emalje-kopi med små lyserøde blomster på. Og: Hele vejen rundt i kanten af bordet stod de der trolde. Ja, de der klamme, lavstammede, småfede, nøgne, rynkede nogen med supersyntetisk "hår" i en eller anden "fiks" farve der står op fra hovedet. Hun gjorde ikke det bedste indtryk. Nå, jeg prøvede at ryste fordommene af mig og fremførte mit ærinde. Troldedamen:"men får du ikke kontanthjælp eller noget andet fra kommunen?" Mig: "Nej, jeg er studerende som der står på blanketten, så jeg får SU, og det er min eneste indkomst." Damen: "Men er du sikker på du ikke får dagpenge eller kontanthjælp?" Mig:"Ja, det er jeg, min eneste indkomst er SU". Damen:"Bla bla bla kontanthjælp?"Mig: "(Rase rase rase)...NEJ, jeg får KUN SU. Det der er så jeg kan få mine optjente feriepenge(underskriv nu den latterlige blanket... også stempel, tak)!". Det lykkedes. Men jeg var helt sitrende da jeg kom ud.

Nåmen, jeg var derfor lidt spændt på jobcentersituationen, da jeg tænder helt af på at blive behandlet nedladende i kategorierne "nå, men det er også svært med en IQ på 17" eller "Hva, skal du nasse, ja du prøver bare at udnytte systemet(evt incl hypokonder)". Sidstnævnte oplevet ved tidligere læge, der mente jeg bare skulle tage mig sammen og tage en hovedpinepille da jeg havde dobbeltsidet lungebetændelse og også mente jeg skulle tage mig sammen og måske begynde til yoga da jeg stillede med fantasifuld hjerterytme, søvnbesvær, hårtab, manglende apetit og lidt andet godt. Og kaldte mig hysterisk da jeg begyndte at græde.
Derfor lidt spændt op jobcenterkoncept(er i det center for folk under 30), og mødte op kl 8.57(de åbnede kl 9). Udenfor  stod en broget skare og ventede. Jeg var meget spændt. Tænkte det var en perfekt situation til at networke i(venten i kø), men måske ikke de perfekte personer at networke med. Dørene blev åbnet og vi væltede ind. Der var en "blå" kø med folk over 25 og "grøn" til resten. Der var to kasser til blå stue og 2 til grøn. Vi var så 3 i den blå kø, og en milliard i den grønne. Jeg havde et nummer 2 over det der stod på tavlen, og satte mig til at strikke. Det var så åbenbart et vildt godt trick, for damen bag skranken henvendte sig direkte til mig og spurgte om der var noget hun kunne hjælpe med. Og det var der da. Jeg fik noget blanket-værk og skulle huske at trykke på en knap på deres hjemmeside en gang om ugen. Og så nok til et møde om 3 ugers tid. Og huske lige at uploade et CV på deres hjemmeside. Og damen var sød. Og kunne godt se på mig at det var første gang jeg var der. Og hun synes det var rigtig godt jeg var i en a-kasse. Så INTET at brokke sig over der.
Men det var nu lidt sjovt. For selvom jobcenteret er for folk under 30 var der da nogen der var over 30. Men de var der da ikke alene. Næ, de var sammen med nogen under 30. For de var mødre.

Hemmeligheder

 Selvom vejret mener det stadig er i starten af september er vi nogle der har luret at det er under to måneder til første december. Dvs. julegaver. Når man er fattig som jeg er og gerne vil give pæne ting (pænt pakket ind) må man være lidt frisk. Her er fx "tante Frederikke"-gaven. En lille fin ting der ikke koster en masse, men viser at man synes hun er sød uden at hun skal have dårlig samvittighed over ikke at have givet noget til dig. En lædersnor og 3 plastikperler fra søstrene grene. Nok materialer for max 10 kr. Lad snoren være så lang at den kan nå ned under brysterne. Altså at perlerne kan nå ned forbi brysterne og ikke nødvendigvis hvile på maven men i hvert fald være der nede af. Jo længere bryster, jo længere lædersnor. Pakket ind i lidt silkepapir og et pænt bånd skal det nok blive et hit.

All time favorit. Julekalenderen. Og den er meget hemmelig. For hende der skal have den ved det overhovedet slet ikke. Ikke medmindre hendes søster har sladret.
Den har ikke fået ansigt endnu, for det skal lige broderes. Og den har ikke fået små ringe på endnu, for de havde kun hvide eller sorte i forretningen, så jeg pønser lidt på at farve de hvide guld med noget spray.
Men jeg har lavet den ved at tegne den på det der sy-bagepapir, klippe ud, og bagefter folde på midten for at sikre at jeg var nogenlunde symmetrisk. Den består af fødder, nederdel, bluse, hænder, hovede, nissehue og det fine forklæde. Alt undtaget forklædet er klippet ud i stof med 1,5 cm sømrum, så er der lagt tykt pladevat på (med 0,5 cm sømrum) og så er der bare syet ligeud rundt i kanten og vendt rundt. Der er lukket i toppen af fødderne, ved håndleddet, ved halsen  og den lange kant af huen og for blusen og nederdelen er der lukket ved maven med zigzag. Blusen og nederdelen er syet sammen med 2 gange zigzag henover. Det dækkes med forklædet. Ellers er det bare syet på i hånden. Blonden ved foklædekanten er lavet af et gammelt lommetørklæde jeg har passet lidt på mens jeg syede hør på. Forklædet er bare et enkelt lag og det eneste der ikke er pladevat i.  Håret er noget lidt sjovt bukket garn der var på tilbud. I toppen af huen er der syet en hørløkke på som Nissen kan hænge i.
Den er faktisk lidt stor, nok ca en meter høj. Den er ikke så tyk, men man kan vælge at hælde en masse pladevat i nederdelen, blusen og hovedet. Jeg er ret spændt på at give den. Og der følger kalendergaver med, i hvert fald i år.

DIY persienner

Nød lærer kvinde med sol i øjnene at spille analog-tetris. Ja, sådan er det når der går virkelig-virkelig lang tid med at få leveret de skide persienner.

Biblioteker

Normalt elsker jeg biblioteker. Sådan nogle med støvede, gamle bøger rundt på slidte hylder, hvor man virkelig kan finde sig et eventyr. Hvor der er stille og hyggeligt, og hvor man kan finde en bog, læse lidt på bagsiden, og så sætte sig i en stol(Ja, netop i en stol. Ikke på en stol, det skal være en af dem man kan sætte sig i) og lige læse lidt af første side for at se om det er noget man gider låne.
På min barndoms bibliotek var der i børneafdelingen dukkehuse og klad-ud-kasser og madresser man lige kunne smide sig på og et lille bord med små skamler, så man lige kunne sidde og få sig en mad. Og der var tegneserier og puslespil, så der var masser at lave selvom man måske ikke helt kunne læse endnu. Ens mor var lige ovre på den anden side af gangen, hvis der var noget, men det var der som regel ikke, og hun kom bare og hentede når hun var færdig ovre i voksenafdelingen. Som voksen har det også været et sted at smutte forbi for at blive inspireret og rode rundt og finde en god bog man kunne forsvinde ind i, eller bladre lidt i nogle blade. Fx inden giftermål, har jeg lige været forbi 5-8 bryllupsmagasiner for at aflure markedet (de er sygt dyre i virkeligheden, de der blade). At lige de blade kun inspirerede til en lang række ad-føj-nej-nej-nej-prøvligeatsehvadhunharpå var på sin vis fint nok. Jeg fandt i hvert fald ud af hvordan markedet så ud, og at det ikke var på det marked jeg skulle finde inspirationen.
Men biblioteker generelt har jeg altid været ret vild med. Men det er ligesom noget der kun er plads til hvis der er overskud til det, og det er ikke altid lige jeg husker det. Og det er måske et halvt år siden sidst.
Men i går skulle det så være. Tager tidligt fra træning for at nå det, og tropper op kun for at opdage at biblioteket holder lukket to (2!) dage i efteråret. Og den ene var så i går. tak, tak, fedt. Havde lige glædet mig til at strikke og nørkle krea hele aftenen med en lydbog kørende ved siden af. Det blev så i stedet lydsporet fra et par gamle, danske film(ja, sådan med Dirch Passer(som åbenbart er blevet retro-cool) og Ghita Nørby (new cougar, også trendy) og sårn), som jeg kender så godt at jeg ikke behøver kigge på skærmen for at følge med.
I morges prøvede jeg så igen. Meget optimistisk, men nej. Man kunne kun aflevere og hente bøger man havde reserveret hjemmefra. Der skulle bygges lidt om inde i afdelingen for skønlitteratur og der hvor man afleverer. Skuffet, skuffet, skuffet.  Og damen der informerede var tydeligvis slet, slet ikke komfortabel med alt den ændren af daglige rutiner. Puha, hun var helt febrilsk. Fik sagt "Nå, ja, men det er da helt i orden, sådan er det jo, bla bla bla" til hendes tics ved øjnene og røde pletter på halsen. Men de er nok klar igen til november.
Til gengæld har nød lært nøgen kvinde at gå på bibiotekets hjemmeside og surfe bøger til afhentning. Så skal jeg saftedme bestille bøger, skal jeg. Er allerede hoppet i med begge ben og har reserveret bøger uden at skimte til om det var på bog eller lydbog. Men glæder mig eddersparkemig til sms tikker ind om at det ligger krimier og venter. Men ærlig talt, det er altså ikke helt det samme.

Wow, så er vi i gang.

Oh, præstationsangst. Så leger vi igen.
Jeg vil starte med et par regler. Regler er altid gode, og her kommer et par af mine all time favorit:

#1: Strømpebukser til voksne bør være sorte, hudfarvede eller derimellem, dvs afarter af brun eller evt grå. IKKE hvide,  spraglede eller farvede, nix, det er forbudt.
#2: Rottehaler er til småpiger. Dvs. MAX 10 år. Ellers ser man bare retarderet ud eller ligner en der leger lille-pige-se-jeg-sutter-på-den-store-slikkeping. Og det gør man ikke i offentligt rum.
#3: Jo ældre man bliver, jo mindre kan man komme afsted med helt sort-farvet eller helt blonderet hår. Det fremhæver ligefrem rynker omkring øjne.

Nå, snart kommer der kreapis.