mandag den 30. juli 2012

Forfra

Nu har jeg fået brevet.
Kom sgu ind.
Fedt!

Men jeg gider altså ikke på rustur. Det gider jeg satme ikke. De ere formentlig alle sammen 21 år oh utrolig grønne. (tø hø, på biologi). Har jo for fanden faktisk et arbejde ved siden af. Og er tilnærmelsesvist voksen.
Håber det går. Håber virkelig det kommere til at gå med obligatoriske timer, som er nok er en del af. Uhhhh, altså.

Kom så med det brev

Er kommet hjem fra ferie. Mere om det senere.
Spænede ned til postkassen så snart jeg havde fået et elastik i håret i morges.
Hvorfor? Hvad er der i vente? 
Jo, jeg har søgt ind på biologi.
Jamen, du har jo en kandidatgrad i noget der læner sig så meget op ad biologi at det næsten er perverst? 
Ork, ja. Og facebook har heller ikke været karrig med at fortælle om, at hvis jeg i år havde søgt ind på den uddannelse jeg nu har færdiggjort, skulle jeg have rystet op med et snit på 11.7. Det er satme meget. Men de unge nu til dags kan jo også både gange med det ene og det andet(snyd). Men så slipper de i det mindste for de håbefulde jegvilenganggerneværelægeforsåhjælpermanmenneskerogmineforældresynesdeterengodide, der ikke havde snit til at komme ind i første omgang, men som lige vil sovse rundt og tage en andens plads indtil de kommer ind.
Men hvad så? Er du kommet ind?
Ja, det ved jeg ikke endnu. Jamen, jeg har ikke fået det skide brev.
WHAT???!
Ja, sådan har jeg det også.
Min mor har både brækket ben og avis, og har trofast pløjet sektionen igennem som det første, og har sendt en sms med info. Alle kvote 1-ansøgere er kommet ind, og en del kvote 2-ere. Spørgsmålet er ikke så meget hvad jeg er. Lever fint op til adgangskrav og søgte ind i slutningen af juni. Meget kvote  1-agtigt.
Jeg kan bare ikke rigtigt tro på det inden jeg har fået det skide brev. Når jeg så kommer ind skal jeg også igennem en ordenlig omgang brevskriveri. Der er nemlig en ordenlig omgang fag jeg gerne vil have merit for.
Men hvad skal du ind på biologi for?
Jamen,  jeg har nu, i en alder af  27(og snart et halvt) fundet ud af at jeg gerne vil være gymnasielærer. Og biologi gider jeg gerne. Mangler SÅ lidt for at have fuld undervisningskompetence. Mest noget med planter og små algedyr, men også noget med køer og hvilke fisk der lever hvor og meget med natur.
Ville sgu gerne være gymnasielærer i billedkunst eller design eller psykologi eller andet blødt, men det ville være oplagt at vælge kemi. Jeg er sgu rimelig ferm til det meste kemi, men interessen er nok ikke kæmpe. Nå. Det må jeg lige bestemme mig for på et senere tidspunkt. Lige nu vil jeg faktisk bare gerne have det brev, tak.

lørdag den 14. juli 2012

Hue med skæg! Damerne skal da ikke fryse om kinderne.

Jeg påstod tidligere at jeg ville hækle en hue med tilhørende skæg. Det blev løgn, blev det. Jeg kan nemlig ikke hækle. Jo, altså godt sådan hvis nogen er gået i gang for mig, og sidder og holder øje.
Men opskriften var hæklet... Hvad gør en klog? Hun lærer nok at hækle. Det er jeg for utålmodig til. Og f eks også mere tilbøjelig til at sy noget uden mønstre, men med flere fittings undervejs. Som min farmor siger: Man skal ikke lade perfektionismen stå i vejen for kreativiteten.
Jeg startede med at strikke en hue. Modellen havde givet mig hovedmål, og så gik jeg bare igang med den størrelse indtil jeg var noget langt nok. Så tog jeg hver 10. maske ind et stykke tid, herefter hver 9., 8., 7., og så videre indtil der ikke var mere tilbage. Slut Hue:-)
Skægget skulle jeg lige tænke over. Men når man ved hvordan et ansigt ser ud, er det egentlig bare at gå i gang.
Jeg målte på modellen hvor langt der er fra næse til mund(vejer firsindstyve pund), hvor langt mellem huens kanter, fra øjenkrog, ned under næsen og til den enden øjenkrog, og sådan lidt, og så ellers bare i gang.
Munden lavede jeg ved at afslutte masker (tror det var 20) i midten, og når jeg kom tilbage efter at have strikket pinden frem og tilbage, så slå 20 nye masker op.
Så ellers bare ligeud indtil man tror man har dækket hage og kæber, og så luk et passende antal masker i den ene side. Antallet kommer jo helt an på hvilket ansigt den skal passe på. Så strikkede jeg pinden ud, og lukkede tilsvarende antal masker af i den anden side. Herefter er det bare at tage en maske ud i hver side ved begyndelsen til hver ny pind, indtil længden af de to sider i kilen er den samme.
Og så sy sammen og montere knapper i hjørnerne. Så kan man nemlig regulere skægget hvis der er en der skal låne huen, eller tage skægget af hvis man nænner det.
Kan overhovedet ikke få billederne til at ligge i den rækkefølge jeg vil have. Det overlever vi.
Måske er det ikke vildt sæsonaktuelt, men for sådan nogen som mig, der skal tage tilløb i et par måneder, er det meget passende at poste nu.
Jeg har skrevet om det tidligere med et link til den oprindelige opskrift, meeen, jeg kan ikke lige finde ud af at linke fra mobilblogging. Måske bliver det senere.

torsdag den 12. juli 2012

Klynk fra identitetsspanden.

Havde en lang snak med office-mate i går.
Det er faktisk tit at vores lange snakke bliver til et småeftertænksomt indlæg her, og jeg får ikke krediteret hende nok.
Hun  bliver lige om et snuptag færdig med sin uddannelse, der er den samme som min, og er heller ikke umiddelbart besazzeled af forskningsverdenen på uni. Primært den del hvor det er de gamle mænd der sidder og hiver sig i skægget, og bare for sjov lover unge, lovende forskere ansættelse. Som i "nårh, nej, du kan ikke blive ansat alligevel". Og de her unge forskere er altså ikke sådan 19 års knejter. Det er folk med ulækkert mange års uddannelse bag sid på 28-38 år.
Nå nok om det. Har brokket mig rigeligt før.
Det vi egentlig snakkede om var hvordan man pludselig står og er færdig med en uddannelse. En lang, lang en, uden egentlig at have taget stilling til undervejs om det bar et godt sted hen. Om man havde lyst til at lave det her resten af arbejdslivet, og hvis ikke, hva fan man så skulle gøre ved det.
Vi er endt med en foreløbig konklusion der lyder noget i retning af at vi er alt for påvirkelige.
Hvis Samfundet siger at vi skal have gode karakterer i gymnasiet, så gør vi det. Hvis Samfundet siger at vi helst ikke må have alt for mange sabbat-år, så gør vi det, eller får dårlig samvittighed hvis vi ikke gør. Vi tager den lange uddannelse, vi tager den hårde, såkaldte elite-, uddannelse og gør det på nomeret tid. Vi knokler derudaf og møder klokken 4 om natten, skriver til endnu senere/tidligere og i den sidste måned op til aflevering af specialet der har lagt beslag på al ens tid i næsten to år, sover vi så lidt vi kan. 1,5 time kan være bedre end 3 timer, men 5 timer er bedre end 3.
Er virkelig bekymret for office-mate i øjeblikket. Hun afleverer om 3 uger.
Men vi gør alt dette fordi vi i virkeligheden er pæne piger. Vi har ikke noget i mod at råbe røv og tage en hardcore molekylær naturvidenskabelig uddannelse, og tage hvad der passer os.
Men det er vigtigt for os at vi kan accepteres.
Og det virker meget som om Samfundet bedst kan acceptere os når vi kan puttes i en kasse. Under et sabbat-år hvor man ikke ved hvad man lige skal læse, er det eneste familie og fjernere slægtninge kan tale om "Hvad man dog skal læse?!?!?" For det er da forfærdeligt ikke at have styr på sin fremtid.
Ja, tak. Det bliver ikke bedre af at du træder i det. Det er som om folk udelukkende kan slappe af når de kan putte folk i den der kasse fra før. Og herefter er onkel Bjarne da forresten kampligeglad med hvordan du har det, og om du er blevet kæreste med narkodealer der slår dig.
På samme måde når man er arbejdsløs. "Jamen, SØGER du nogen jobs?" Ja, gu fanden gør jeg da det, båtnakke. "Jamen, har du prøvet på novo?" Guuuuud, nej, kan man det?
Har tit haft lyst til at gøre sådan her .
Men det handler jo nok om at det måske er skræmmende for andre, og ikke mindst for os selv, at vi i slut-tyverne ikke ved hvad vi vil når vi bliver store.
Vi er begge rimelig kvikke og meget arbejdsomme.
Officemate var egentlig begyndt på at læse engelsk, men det var simpelthen for useriøst, uden ambitioner og på et alt for lavt niveau. Ja, det var på uni. Hun ville i starten være gymnasielærer i engelsk og biologi, men dem der ville undervise da hun læste engelsk var "de nederen typer", og hun havde brug for udfordring. Så blev det det molekylære og elitære. På tårnhøj ambitions-måden.
En anden opmuntrende anekdote er fra en dygtig skuespillers 30 års fødselsdag. En uddannet skuespiller der rent faktisk kan leve af skuespil, og er på vej op. Tanten rejser sig op og holder en tale der udelukkende handler om alt det han KUNNE have været med det flotte gennemsnit fra gymnasiet. Lææææge, eller advokaaat, eller noget andet "ordenligt". Og ja, han havde jo heller ikke nogen børn endnu, det plejede de ellers at få når de var 29, i familien, jo,
Christ. Det er nok den værste tale nogensinde.
Tilbage til fokus. Hvornår holder man op med at være den dygtige, kloge pige? Hvornår kan man kaste andres forventninger af sig og egentlig mærke efter hvad man i virkeligheden har lyst til at bruge sit arbejdsliv på?

...Måske har office-mate fundet ud af at det dér undervisning skal have en chance. Hun har i hvertfald fået en tjans på en handelsskole jeg plejer at have, og hun lyser helt op når hun taler om hvor fedt det må være at få instant response, have adskillige ugers ferie om året, passende flexibilitet i arbejdstider og at mærke at man rykker noget hos nogen.

Hold da op en smøre. Nå. Det bliver nok ikke sidste gang :-)

onsdag den 11. juli 2012

Hvordan kvinden ændrede sig

Jeg har fået nallerne i noget gammelt karbon-papir fra nu ex-arbejde. Det skulle ellers bare smides ud, så.. .
Jeg synes det er vildt flot og siger enormt meget. Der er desværre ikke dato på:

mandag den 9. juli 2012

Teoriprøve

Jeg har været til teoriprøve...
Det gik fint.
De var så søde at have skilte med "HØJRE" og "VENSTRE" siddende på hver side af lærredet. Og det var ikke lysbilleder, men sådan noget fancy filmagtigt.
Jeg kom i rigtig god tid. Ville være virkelig kikset at komme for sent og skulle bestille, vente og betale for en ny. Men så havde jeg jo rigtig god tid til at sidde og kigge på de andre.
Der var den overvægtige kvinde i grå joggingbukser, hullet kasse-tshirt der måske engang har været hvid, udtrådte, lyserøde kopicrocs og virkelig dårlig provinsfarvning der lignede hun var gået amok med hårmascara.
Der var virkelig mange søde, nervøse 18-årige unge mænd, der bare rigtig gerne ville have det overstået, og sad og ventede med rystende hænder. Og et par 18-årige piger med lidt for meget makeup. Der var også dem der lignede de skulle tage kørekort igen efter at fået det frakendt på grund af spritkørsel. Sådan lidt for røde i hovedet, lidt for usikker gang, lidt for nussede.
Men det er jo bare mine fordomme :-)
Der er virkelig mange sjove typer, nørder kommer fra alle samfundslag.

De sidste par dage har jeg læst en lille teoribog, set begge mine teori-dvd'er og taget et pænt antal tests på en cdrom jeg har fået er køreskolen. Det er RØV-kedeligt. Forstår virkelig godt hvordan velbegavede elever i folkeskolealderen kan blive utålmodige, ukoncentrerede og ende med at forstyrre og lave ballade.
Der kommer et billede. Mande siger: b i l l e d e n u m m e r s y v. D u k ø r e r h a l v t r e d s k i l o m e t e r i t i m e n. D u s k a l l i g e u d. H v a d v i l d u g ø r e?
Og så går der 5 sekunder inden første svarmulighed kommer, 5 sekunder til inden nummer to og så fremdeles.
Det tager grotesk lang tid og jeg når at miste koncentrationen 40 gange.
Har syet en del på det store projekt imens, men det er efterhånden blevet ret uhandy.
Nu er det heldigvis slut med de voldsomt kedelige tests.
Havde en enkelt fejl i teoriprøven, og det er okay:-)

onsdag den 4. juli 2012

Smårodet sommerindlæg

Kunne sagtens skrive et indlæg om hvor godt det sidste afsnit af Sex and the City var, påbundet en lang, diskuterende smør om hvor dårligt et forbillede Carrie er for den moderne kvinde.
Hendes ynkelige lillepigelatter og begrejstringsskrig overfor sko, tasker og kjoler. Og når hun er nede og skrabe bunden, og virkelig sidder på gulvet i noget der skal imitere katastrofe, så er hun iført nysat hår, falske/utroligt lange øjenvipper og en gigantisk kjole samt sylespidse, hårnhøje hæle. Og er pisse pæn. For slet ikke at tale om hendes forhold til Big... der kalder hende "kid", altså barn... og har fucket rundt med hende på åndssvagt mange år. Både på den gode og den dårlige måde.  Og arbejder hvad....10 timer om ugen?
Nå. Men det var ikke det indlægget skulle handle om. Heller ikke at SødeMand i løbet af introen får viklet sin tommelfinger ind i munden på mig på "hvad, næ, mig, jeg ligger bare helt tilfældigt i sofaen"-måden, eller at jeg tager mig sammen og bøvser på den, og selv kommer til at grine så meget at jeg har hikke de første 20 minutter af afsnittet.
Næh.
Jeg har nemlig sat SødeMand i en lille krise.
Jeg har nemlig købt nye vandrestøvler. Og de er ordenligt lækre og vejer næsten ikke noget.
Hvorfor krise? Jo, det plejer at være ham der har mest og nyest udstyr. Så nu går han og grubler over hvad han mangler.... (ingenting).
Imens arbejder vi. Alt for mange timer, når nu vejret er som det er. Og ville hellere være på Roskilde. Eller bare ude i solen. Men jeg har som bekendt kun sparet 5 fridage op i løbet af de 3 måneder sidste år hvor jeg ikke var på SU, så der er altså ikke råd til 3/5/9 uger.