tirsdag den 22. november 2011

Mænds frynser

En af glæderne ved at det nu bliver koldere og koldere er at man kan finde tusind tørklæder frem og vikle dem rundt om halsen, nakken, skuldrene og det meste af underansigtet.

Havde næsten glemt hvor billigt et fnis man kan få sig i offentligt rum når mænd tager klassisk mandehalstørklæde på. Langt, smalt og med frynser.  Rundt om halsen to gange, enderne ned over maven, og så lyne jakken bagefter.
Med det resultat at der stikker små, søde frynser ud under jakken og råber højt lige der hvor manddommen sidder. Eller sad. Please, vikl lige det tørklæde en ekstra gang rundt om halsen. Så når det slet ikke derned.
Det er forresten ikke kun mænd der udfører tricket. Kvinder gør det bare sjældnere, da kvindetørklæder oftere er lidt mere kvadratiske i faconen.

mandag den 21. november 2011

Horsens, det nye sort

Nogen har været på tur med familien.
Tog min mor, far og faster under armen og smuttede over Storebælt, Lillebælt, Vejle Fjord og hvad der ligger af land imellem for at kommet til julemarked hos Trine i Horsens.
Det var et vældig fint julemarked med nogle meget gode stande og også nogle der mest af alt var sjove. Der var blandt andet hende der havde et bord hvor man kunne få lov til at mase kartoffelmel ned i en ballon og tegne ansigt på den. Tænker at der nok var et par børn der ikke gad se på flere nøgler garn eller små puder, og synes det var et hit. Men der var også virkelig fine smykker og garn og små, hæklede, sure citroner der absolut måtte med hjem.
Var også på CASA Horsens med min far og se fodbold for første gang. Altså min første gang. Min far har set enormt meget fodbold, så han kunne også fortælle hvad der lige foregik. Det var rent faktisk ret sjovt og spændende. Highlights:

- At ham der sad skråt foran os var taget til fodboldkamp i træsko.
- At vi begge to hemmeligt holdt med OB, men sad midt i ærke-Horsens-tilhængerne og måtte lave verdens  mindste yes-arm da OB scorede.
- At banen blev vandet i pausen, så bold-jongøren på midten også blev det.
- At der var konfetti
- At de var så søde og taknemmelige overfor Målmanden Søren der havde sidste hjemmekamp. Og havde lavet kæmpebannere med "TAK SØFFE" og bubibjørn-sang. Med Super-Sør'n i stedet for. Og at de stod og og klappede af ham da han løb ned og prøvede at score lige i slutningen af kampen, og at der var nogle af de store fodboldmænd der snøftede lidt.
- At jeg undrede mig meget over om der var en der hed noget med Ugle indtil min far forklarede at de  råbte "(de) GULE"... Altså: Horsens spiller i afsindigt gule trøjer.
- At jeg næsten ikke frøs

Vi var også på Horsens Kunstmuseum, som jeg virkelig blev vild med. Ikke mindst Mogens Zielers værker. Det var helt fantastisk.

torsdag den 17. november 2011

Køreskole, part 1

Jeg er begyndt til kørekort. På Amager.
Allerede her vrimler det frem med fordomme.
Jeg har kun været til introduktionsmødet, aka lektion 1, men jeg har allerede oplevet meget.
Jeg kom stille og roligt 10 min før. Der var så kommet to andre. Inkl tatoveringer, indiskret udstillet ved at klippe et stort hul i cowboybuksen. Der dryssede folk ind indtil vi gik i gang 5 min efter starttid, og da også 2-3 stykker inden for det første kvarters tid. Synes altså det er uprofessionelt at gå i gang 10 min for sent til et møde der skal introducere kunder til virksomheden. Man man skal åbenbart være en lille smule klaphat for at drive en køreskole. Men jeg tror det er en god klaphat jeg har fundet.
Egentlig var indholdet vel ret køreskole-agtigt, men jeg tillader mig alligevel at fremhæve følgende højdepunkter:

- Ham med joggingbukser, alt for lille kasket der sidder ovenpå hovedet, jakken beholdt på og cigaret bag øret. Han skulle ikke tage kørekort selv, men var bare med som støtte til:
-Hende med Hello Kitty tatoveret bag øret og  luderstøvler (ja, undskyld, det hedder de altså hvis de først slutter midt på låret)
-Ham med tatoveringen udstillet i hullet i cowboybuksen(fra før), tatoveringer på fingrene, halsen, thermojakke(ja, sådan en mørkeblå håndværkeragtig en, men det var IKKE håndværker, det var mode!), en  sort prik på hver negl(faktisk ret flot) og en grøn ring af noget plastik. Han var der sammen med:
-Hende med leopard-pandebåndet. Yndigt.
-Ham der i hvert fald var ret meget ældre end mig, sat bagerst og helst ikke ville gøre væsen af sig (min hemmelige teori er at han har fået frakendt kortet og nu skal tage det igen og er hamrende flov over det)
-Hende der havde taget sin mor med. Åbenbart færdes jeg i kredse hvor der er meget normalt (jobcenter).

Nu tager jeg derned næste onsdag, betaler og det hele og så er det bare med at komme igang inden jeg får travlt med at skulle i aktivering eller noget andet (fx rigtigt arbejde. Har søgt job på en efterkole. Kryds fingre!)

onsdag den 16. november 2011

Hovsa.. host-host

Havde da egentlig ikke opdaget at det var så land tid siden jeg havde blogget.
Må nok erkende at jeg bare har været doven.
Eller også har jeg været optaget af at hoste lungerne ud. Har åbenbart så stærke mavemuskler (løgn) at min hoste bliver så kraftig, at selvom mit seje immunsystem har nedkæmpet bakterierne bliver mine ynkelige slimhinder i luftrør, svælg og næse så frustrerede af al den hosten at de bliver ved med at lave slim. Entre mere hoste, ergo mere slim-host-slim...Yay. Lucky me. Har nu lært at man sagtens kan få hostesaft i 7-11. Men at man som oftest skal fortælle ekspedienten hvor flasken står (som regel ved siden af panodil eller strepsil), hvordan den ser ud, og at han skal huske den lille nøgle så han kan låse skabet op. Det er selvfølgelig ikke alle ekspedienter der er ligeså dedikerede(til at muligt andet) på arbejdet som ham nede på Amagerbrogade. Der er en virkelig venlig og effektiv pige på Store Torv i Århus. Undskyld.. Aarhus (Danish for porgress... pro-græs/pwogwesh/prgres/prråhgrsssh.. whatever). Kan også godt anbefale kleenexes toiletpapir til snotnæser til hjemmebrug, og deres lommeletter med balsam-fresh-mentol-infused. Man tror at det der menthol vil rive og svide i den røde, tynde hud i næsen, men det gør den ikke, og man kan rent faktisk lugte noget et øjeblik. Og det lugter enormt effektivt. Heja Placebo!  Har også lært at der kan være 3 store kopper the i min støbejernskande. Og hvis man hoster om natten og dæmper lyden med dynen, skal man huske at fjerne dynen når man trækker 8 liter luft ind igen. Det andet føles lidt som at blive kvalt med en støvet gås. Har formentlig også indåndet nok dun til at udstoppe en mindre teddybjørn.
Har heldigvis en fin-fin læge der siger nårh når man kommer og klynker og aer lidt når det der det man har brug for. Og siger man skal blive hjemme og blive rask og udskriver tjære-tyk, tjærefarvet hostesaft med lille rød trekant på.
Kan virkelig godt anbefales at have en god læge. Har efterhånden prøvet et par stykker efter at være flyttet rundt i Købehavns kommune. Virkelig mange dårlige oplevelser. Også med modsatte råd til behandling at hysterisk hud på øret. Heldigvis ikke så slemt, men det er da vildt at der kommer direkte modstridende råd. Rettede mig efter hende jeg kendte, endte hos en praktiserende læge i Egtved, fik recept, creme og slut på 1,5 år gammel irritation.

Nå, nok om mit syge legeme. Har nemlig fået ny kappe. På guvernante-måden. Den er simpelthen så fin. Føler mig meget kompetent i den. Så er det nemlig mig der er skole-rektorinde. Med licence to be snerpet og påtale når folk springer over i køen i netto.