torsdag den 29. december 2011

Julemarathon overstået!


Puuuuhhaaaaaahhhh.
De fleste har det nok ligesom mig. Er helt fed up med julemad (som jeg jo ikke synes er synderligt interessant) og familie og slægtninge.
Det er da hyggeligt, og de er da søde, men der er bare rimelig meget small-talk og pænhed. Der er ingen der tager joggingbukser på, ligger sig i sofaen med chips og cola og sætter en eller anden gammel eventyrfilm på.
Og det er det der er brug for. Og sushi. Har ikke rigtig taget billeder af juletræet, gaverne, maden, alle familierne eller de tusind juleborde jeg har siddet ved, men tog da et par billeder af byen med pæne ting i, inden det gik helt juleamok fra den 23.
 Den 22. havde min søde-mand nemlig en frisørtid der var en del af hans julegave. Og et eller andet skulle jeg jo lave mens jeg ventede på at han blev klippet og nusset færdig, så jeg kunne betale overpris.
Hermed: Julestemning i by med pæne ting:
Yes, very gay hair dresser. De havde fyldt vinduet med krøyerkugler og sat et hårtørrer op der lavede snevejr. Fantastisk ide. Og det var hyggeligt. 

Hej Hej. Vi siger det hele tiden, og det er faktisk et ret pænt skilt. 

Store træ-svampe. Ville gerne lave en lille skovbund med dem og gran og noget vat i bunden. Men ville nok være lige i overkanten at smide 10-12 af dem i kurven. 

Vildt flotte dynebetræk fra HAY. Som jeg ønsker mig i fødselsdagsgave (for de er vildt dyre).

Nårh, ja. Fik da forresten dette uld-hylster af min søde-mand:
Fra Fjällräven. Har boet i den siden juleaften. 

søndag den 25. december 2011

Glædelig Jul

Ja, jeg har lige lidt travlt med at se hele egen og sviger-familie.  <3

onsdag den 21. december 2011

Selv-føl-ge-lig

Selvfølgelig skriver overseje-ønskejob og spørger efter telefonnummer den ene dag i hundrede år hvor jeg først tjekker min mail hen ad kl 17.30.
-For de vil godt lige høre hvordan og hvorledes med mit skema...
-Sådan om jeg vil stikke hovedet forbi deres kontor i morgen. Sådan mellem 10 og 15.
Whaaaat? Fuck. Har ikke noget at tage på, og har ikke mere shampoo.... vaskede hår i dag med body-shampoo... (hvadfanden. Sæbe er vel sæbe).
Tør ikke andet end at sidde klistret til telefon tusind timer i døgnet og stå op kl 7.00 i morgen (havde ellers bestemt mig for juleferie(så meget man nu kan når man er arbejdsløs)), hvis de nu ringer kl 8.
Nårh, ja, og der er da også lige en lille opgave de gerne vil have man løser og sender til dem inden man møder op.
Fuck, altså. Havde lige presset noget løntilskudsjob igennem et andet sted. Håber ikke de bliver gnavne. Hvad fanden. De kan jo bare give mig løn, hvis det er.
Uh, det er næsten for spændende.

(Senere)
.....Men de er dog på kontoret også efter 18. Ved ikke om det er godt eller dårligt.
Og kan nu gå fra telefonen og spise mad igen. Det passer dem nemlig bedst om en uges tid. Så kan jeg også købe noget (gratis) tøj at have på.

Og prøve ikke at spise ALT i julen. Må vælge ting fra. Starter med marcipan. Hader det alligevel.

tirsdag den 20. december 2011

Julegaver

Så har jeg næsten fået lavet eller købt alle julegaver.
Ja, jeg har da allerede lavet to: Nogen er så heldige at få et pandebånd, hvor jeg har fulgt den vildt nemme opskrift fraTrine. Andre to får lov at få en kalender jeg selv har sovset ind i collager af udklip fra min mors gamle Alt for damerne-blade.
Hvor er de heldige, dem i min familie.
Noget jeg altid glæder mig til er at pakke gaver ind. Jeg går og mumler over temaet i lang tid, men ender tit med noget-pænt-i-pangfarver. For pakkerne skal sgu passe sammen. OG være lækre. Det går ikke at båndet ikke passer til papiret, og det skal i virkeligheden helst være med silkebånd det hele. Men nogengange må man acceptere at det er virkelig svært at lave metallic-pink med silkebånd. Og så må jeg have fat i plastikken. Her er de så, årets gaver (der mangler lige to der ikke er færdige endnu):

mandag den 19. december 2011

Lækre unger

Jeg fandt lige dette kære billede af mine brødre:
"Nu skal vi på tur, så leger vi jeg er den voksne, og så skubber jeg dig"
Hold da op, hvor er de søde. Små, tykke, skaldede og vildt glade.
Og helt sikker på at man da sagtens kan skubbe brormand op ad bakken i den lille gåvogn. Ja, der er en bakke til venste i billedet.

<3

Den Gode Brunch

Jeg synes tit det er svært at finde en ordenlig brunch. Her er et par tips til brunchsøgende i København.

En af de virkelig gode er Bastionen og Løven, der desværre ikke er til at komme i nærheden af prismæssigt. Den ligger på volden ved Christiania, og der er virkelig pænt og de er søde. Et rigtig fint sted til særlige lejligheder. Jeg var der sidste første januar efter at have medvirket til et stort, succesfuld arrangement nytårsaften.

Så er der Kalaset på hjørnet af Vendersgade og Nansensgade. Hvor det er virkelig svært at få plads. Som i åndsvagt svært. Til gengæld er den god, og man kan bare få pandekager hvis det er.

Men den nye favorit fandt  jeg og søde-mand i går. Vi havde begge kikset med at finde adventsgaver til hinanden, men det her var en udemærket løsning: Madmanifesten. Det ligger lidt ude på Amager, sådan gemt på en sidegade. Det er overvejende økologisk, de er vildt søde og det er lækkert.
Og kan i høj grad anbefales til dem der har børn. Der er børneretter, både til dem på 3 og dem på 8, et lillebitte toilet med en lav vask, og et ret stort legeområde bagved, hvor børnene kan slå sig løs. Det larmer selvfølgelig lidt, men det er en god larm, såden en glad og sød en. Fik jeg sagt det var vildt lækkert? It is! 
Vi har været der tidligere og få en fornem 3-retters der også var vældig god. Så det kan klart anbefales på alle tidspunkter.

fredag den 16. december 2011

Kyssesyge i familien

Jeg er midlertidig taget ud af København og hverdagen for at passe smadder-syg lillebror.
Han fik konstateret bihulebetændelse og pandehulebetændelse, men havde mange flere symptomer.
Blandt andet også migræneanfald, svimmelhed og masser andet. Og han sover hele tiden.
Så fik han også konstateret kyssesyge, det skvat. Og har fået nogle måtterfågger mirænepiller der vist tager det.
Det hedder i virkeligheden mononukleose, og jeg kommer hele tiden til at kalde det mund- og klov-syge. Ikke så sødt af mig, evil sister. Men jeg passer ham lidt. Henter vand og aer ham over håret og sådan.
Ikke sindsoprivende, men til gengæld får jeg lov til at stå op kl kvart over seks, så jeg kan overlappe med anden lillebror der skal i skole, så patienten ikke behøver være alene.
Fungerer overraskende godt. Jeg kan nå herud på en time, for alt passer sammen. Både første bus, tog og anden bus.
Har givet ham min softlips-præmie fra Lucia-optoget. Han trækker kun vejret gennem munden, så hans læber er ved at falde af. Ved ikke helt om han kan lide den, han siger primært "vand", "youghurt" og "tak".   Og selvfølgelig snotlyde og vånde-sig-i-søvne-lyde.  Lille pjevs.

onsdag den 14. december 2011

Lucia og surprise-gaver

Sad i går på kontoret og var ikke sådan super-motiveret for at fordybe mig. Der var også to der holdt et lille bitte møde ved bordet der støder op til mit. 
Opdagede at det var d. 13. december, og derfor Lucia. 
På sådan et tidspunkt er det rigtig fint at have et helt lab fyldt med kitler. På med dem. Julekassen ned fra skabet, der var noget rødt silkebånd og lidt plastik-guld-guilande(virkelig mærkeligt ord at stave) der kunne bruges til Lucia-krone. Og så et fyrfadslys. 
Afdelingen bor i øjeblikket på et kontor/lab-hotel og er spredt ud over det meste. Vi gik rundt til de forskellige af vores egne lokaler og sang, og folk blev glade og overraskede. På vej tilbage stak nogle fremmede hovederne ud og spurgte hvornår vi kom hos dem...
(?!?!?!!???)
Nå. Men det måtte vi så hellere. Der er sådan et åbent areal med et sort hul mellem alle tre etager, så det gik vi så rundt om, på midterste etage. Det gik faktisk okay. Det var bare en smule svært at huske andet vers.
Og lidt pinligt. Vi havde jo ikke ligefrem øvet os, og iført kitler og noget bånd sådan ret improviseret. 
Men: da vi var færdige fik vi gave af dem der havde bedt os om det. 
yay! Det var åbenbart det firma der har med mentholatum (kamp-effektiv læbepomade med menthol i) at gøre, så vi fik en softlips-læbepomade derfra. Har ikke prøvet den endnu, men det plejer at være effektivt. Ved dog ikke helt med den avocado-olie.
PS: har stadig kun fået vingummi. Dog nu i form af falgermus/vampyrer/whatever. Men det i midten er jo i virkeligheden bare vingummi med lakridssmag, og gælder derfor ikke. 


mandag den 12. december 2011

Hvad skete der lige med den jobsamtale?

Havde jo luftet at jeg havde været til jobsamtale. 

Og havde jo også luftet at når man siger man ringer, så skal man ringe.
De ringede lige halvanden dag senere end aftalt. 
De syntes det var en fin-fin samtale, og jeg havde alt det de havde brug for, men der havde været en ansøger der rent faktisk havde en fuld biologi-undervisningskompetence OG undervisningserfaring, og så skal de åbenbart tage ham/hende. Damen havde åbenbart undersøgt mulighederne rimelig grundigt, og det var derfor det lige havde taget en dag ekstra. Hun var ret sød og sagde at jeg ikke måtte lade mig slå ud af det, for de ville faktisk gerne have haft mig, og jeg havde klart fået jobbet, hvis der ikke var den regel. Rimelig rart, men rimelig irriterende med den regel. 

Hvad sker der lige for... Julemad

Der er åbenbart en del jeg ikke rigtig fatter i øjeblikket.
Blandt andet at der er 119 andre end mig der tænker at de skal være engelsklærere på en 10.klassesskole et god stykke udenfor København. Fik altså ikke jobbet, men havde egentlig heller ikke regnet med det. Ville dog godt have haft det.

Nå, det var ikke det det skulle handle om, næh, nej, nemlig: Julemad
Hvorfor er det at vi alle sammen insisterer på at æde gris-med-gris-på hele december? Flæskesteg, medister, æbleflæsk, frikadeller, mørbradbøffer, leverpostej og så videre? Er godt nok helt med på at vi starter med hvide sild, røde sild, stegte sild, karrysild, dildsild, mere sild.
Men der er jo i virkeligheden rimelig mange dyr sådan på en gang. Altså kun to forskellige slags. Gris og sild. Men mange af dem. (Okay, også laks og and og gås og ko og rejer og "fiskefiletter" af blandet slags hvid fisk, presset ned i noget form. Tror de fleste er den eksotiske pengasius (der koster mindst))
Og fordi vi kun gider spise dem i december er der ikke rigtig nogen der er gode til at lave det. Og fordi der er sådan noget sammenskudsgilde eller få-mad-udefra-men-så-skal-det-være-billigt er der ikke rigtig nogen der gider bruge særlig mange penge på det.
Så:
-Det skal være billigt
-måltidet skal bestå af 95% kød
-DET HELE skal fadme være der. Det bliver jo ikke jul uden gris-med-gris og en tønde sild.

Prøvlig-å-hør-hær:
Det bliver noget skod-mad. Virkelig nogle stakkels dyr der skal opfodres på skrald og køkkenaffald for at holde prisen på gris nede, så vi kan få gris-på-1000-måder for 125,- per mand.
Bliver helt ked af al den skod-mad der spises i december.
(Var fx til noget i går med uhørt meget mad. Og det var da dejligt, men havde været meget mere dejligt med en simpelt måltid der var kælet ekstra om. Bliver det kedeligt at opremse? Fuck det: hvide sild, stegte sild, karrysild, rejesalat, ål, laks, roastbeef, mørbradbøffer, gratineret kylling, frikardeller, pate, medister og 6 slags ost bagefter. )
Og derfor også ekstra glad da jeg var med gl. afdeling til "gruppedag", og hele dagens meget akademiske oplæg og diskussioner blev afsluttet på Scarpetta i stedet for klassisk julefrokostmad. Uhhh, det var godt. Jeg æææælsker forretter, så det var rigtig fint at der var 3 af dem, noget kød og sårn, og så en dessert. Synes det var virkelig godt og slet, slet ikke for meget som julefrokostmad jo er. Sad sammen med to mænd,der ikke er særlig socialt velfungerende (i hvert fald den ene af dem)(og en virkelig sød pige jeg deler kontor med), og snakken gik fint mellem hende og mig, men det var eddersprøjtme en kamp med de to herrer. De huggede også maden i sig og brokkede sig over at der ikke var mere, og spiste inden alle havde fået og var i det hele taget pissenegative. Så måske ville klassisk gris-med-gris være bedre til dem, men for alle (ja, samtlige på hele jorden) andre var det skønt med rigtig, dejlig, veltilberedt mad til en julefrokostafveksling.

søndag den 11. december 2011

Hvad sker der lige for...

Nå, det var bispeengbuen vi kom fra.
Der kommer lige en forklaring.
Når man fx kommer hjemme fra mine forældre og skal ind til byen, kommer man til en tunnel man skal gennem, der ligger ved Bellahøj. Der er en vej der krydser den ovenpå, men man kan også køre højre om tunnellen, op til en tværgående vej, og kommer så til et måtterfåkker stort kryds. Man har vist bare fundet et tilpas stort kryds, hevet det lidt fra hinanden og lavet en tunnel nedenunder. Aner ikke hvad den skal der. Man kan sagtens køre over jorden, og der er ikke som sådan noget der kræver en tunnel.
Nå, men når man er kommet gennem tunnellen og fortsætter ind mod byen kommer man lidt senere til Bispeengbuen. Ind i noget pseudo-overdækket halvtag/terrasse-med-spær-ish. Don't get it. De har lavet nogle mure og lagt nogle kæmpe-lister over med mellemrum. Det fortsætter lidt, og så holder det op. Så kommer man op på selve buen, der er noget American-High-Way-inspireret motorvej-lookalike. Det er hævet over gadeplan, og der er det klammeste område under det. Helt mørkt, ikke nogen bygninger, men masser af søjler, beton og asfalt og gemmesteder for monstre. Helt sikkert. Man kan gå og parkere biler nedenunder, men der er for lavt til et ægte gademiljø. Der er altså rimeligt plads til at bilerne på buen bare ville kunne køre på vejen.
Til højre for det der halvtagskoncept i starten ligger der noget der ligner at man også skulle kunne komme op på buen nede fra jorden af, men det er aldrig rigtig blevet lavet. Til gengæld har der været rigtig mange graffiti-malere forbi i årenes løb.
Det er selvfølgelig en mulighed at både tunnellen og buen tager rigtig meget trafik og får det hele til at løbe lidt glattere, og at intentionen var at man skulle have mulighed for at køre ned i Bellahøj-tunnellen og komme op på buen, men hvor er resten af tunnellen så?
Spooky! Eller... Jeg fatter i hvertfald ikke lige buens mening, og den har garanteret været røv-dyr.
Har forresten fået flere vingummier.

fredag den 9. december 2011

Hvad sker der lige for...

Lå lige lidt vågen i går aftes og fandt på 3 skidesjove blogindlæg.
Kan huske hvad to handlede om i morges.
Faktisk kun et. Med overskriften "Hvad sker der lige for Bispeengbuen". Det kommer senere.

Huskede nemlig det andet da jeg med tandbørsten i munden trissede ind i den vintermorgenmørke stue og åbnede dagens låge i haribo-julekalenderen.
Jeg er ret vild med slik, og kan bedst lide lakrids med dragee udenpå (virkelig godt at det er skriftligt, det her. Hvordan siger man dragee uden at lyde som en pornofilm fra 80'erne eller en stramtandet fransklærerinde fra 60'erne?).

Nu kommer det spændende: Hvad har jeg fået?
1: vingummi
2:vingummi
3:vingummi
4:vingummi
5: haribo-nøglering. Snyd at komme nitter i.
6:vingummi
7:vingummi
8:vingummi med lidt skum på(men det gør bare at vingummien bliver stenhård)
9:vingummi

Vil ikke prale med at det her er mit største problem. Synes bare det er relevant at sætte fokus på at lakrids bliver voldsomt diskrimineret af apartheid-styret der åbenbart bor inde i min julekalender.

Den spændende fortsættelse kommer når der endelig er lakrids eller jeg bliver så knotten over at der kun er vingummi at jeg bliver nødt til at skrive igen.
Glædelig jul!

tirsdag den 6. december 2011

Ordsvineri

Hvem fanden har skrevet  det jobopslag som jeg har sakset linjer fra her nedenunder. Prøv at gæt på hvilken stilling det er mens du læser. Afsløringen kommer til sidst.

-udviklingen af nye måder at tænke og praktisere ----- på
-struktur, som danner ramme om en ambitiøs udviklingsplan
-selvstyrende team omkring fleksibel planlægning
-blandt andet fokus på at intensivere udviklingen omkring arbejdet med den internationale dimension og IT
-lokaler vil få installeret interaktive boards.
-understøtte samtlige indsatser i udviklingsplanen
-en række kompetenceudviklingsforløb
-Lokaler der fremstår lyse og indbydende
-hvor teamet definerer hvordan omgangsformer, kutymer osv
-Arbejde i selvstyrende team omkring udarbejdelse af fleksibel planlægning
-Der kan indgå i et fagligt og inspirerende miljø. Der tager medansvar for samtlige opgaver i hverdagen. Der kan planlægge, gennemføre og reflektere over egen ------ praksis




Ja, it's a bloody folkeskole.
Er rimelig træt af alle de buzzwords der står i vejen for teksten. Der gik virkelig lang tid før jeg fattede at de gerne ville have en lærer i matematik, naturfag, idræt og håndarbejde.
Jeg tror sgu jeg søger. Det er kun et vikariat, men jeg kan sgu godt lide så sygt ambitiøse og motiverede og flexible de er med alt.
Et andet sted så jeg nogen der havde 630 motiverede elever på en skole. Stakkels børn. Hvad nu hvis de har en off-day?

Jobjunglen

Var til jobsamtale i går.
 Den første, efter at have spammet universet med ansøgninger de sidste par uger.
Synes jeg klarede den fint, men hvis der nu er en ansøger der rent faktisk er uddannet biolog og måske ovenikøbet har et pædagogikum, så synes jeg objektivt at det er okay de tager hende/ham til at udnervise i biologi.
Men når damen i går formiddags siger at hun ringer eller mailer i løbet af dagen, eller allersenest i morgen(som i er i dag), så synes jeg godt hun kunne tage og gøre det--FAKTISK!

Er rimelig pissetræt at af fortælle alle-jeg-møder-i-hele-verden at det-går-da-fremad-men-nej-jeg-har-ikke-fået-job-endnu-ja-jeg-søger-skam-alle-steder-ja-jeg-ved-godt-at-jeg-da-må-kunne-finde-noget-NEJ_JEG_VED_IKKE_HVORFOR_nej-min-afdeling-har-ikke-penge-til-at-ansætte-mig-nej-heller-ikke-en-lille-smule-(HOLD NU KÆFT!)

Har tilmed løjet overfor Bedste på Plejehjemmet. Har sagt jeg er ansat på afdelingen. Hun bekymrer sig så sindsygt meget og forstår ikke rigtig hvorfor man ikke kan få arbejde. Der må jo være noget galt med en, så.

Årh, bliver så pisse ked af det. Egner mig ikke til det. Giv mig et job, please!

Jeg er sød, sjov, dygtig, flittig, har masser af nosser, en herre sej, pisselang uddannelse i noget med biologi, kemi, anatomi og bioteknologi, har masser af erfaring i at undervise, er god til at formidle og er faktisk ret sej til både engelsk, dansk, statistik. Jeg er god til alt muligt, og ved en masse om fedme, sukkersyge og har erfaring med eksperimentelle forsøg og også noget med humane studier og masser med ernæring.  Jeg er et hit, for fan!
Kom nu!

fredag den 2. december 2011

Sludder

Jeg har skræmmende længe undret mig over:

Når der kommer sne, så sner det.
Når der kommer regn, så regner det.
Når der kommer hagl, så hagler det.
Hvad så når der kommer slud?

Det sludder, gør det da. Altså med et blødere første-d end i sludder&vrøvl.

...Arj, det er der jo et ord der hedder i forvejen.
Jahhh.... men hvad med dug og dug. Som i :

En morgen i bækken
 der høres et kluk
på græs og i hækken
der hviler lidt dug

maven skal fise
der mærkes et sug
Nu skal du spise
på bordet med dug

jep jep, har selv fundet på den. Flot, hva! Jeg tænker at man måske kan bruge den til voksenundervisning i dansk som andetsprog, så man kan huske hvad dug og dug kan være.

Bare vent: måske følger der også et lille digt om forkellen på fut-fut-tog og tog-et-stykke-kage.
Og måske andre... what a cliff-hanger. Ja, ja, men jeg er faktisk lige ved at søge job et herrefedt sted, og jeg er næsten kvalificeret, og jeg har afleveret en opgave til dem, og vil herregerne have at de vil have mig. For jeg vil nemlig herregerne have jobbet. Det lyder pissefedt. Som i at jeg kan bruge min uddannelse i noget privat uden at skulle sælge min sjæl. Hmpf: skal nok bare lige have den der Ph.D.... eller noget gymnasielærernoget... eller bare et job.. jov jov, der kommer nok et digt til.

tirsdag den 22. november 2011

Mænds frynser

En af glæderne ved at det nu bliver koldere og koldere er at man kan finde tusind tørklæder frem og vikle dem rundt om halsen, nakken, skuldrene og det meste af underansigtet.

Havde næsten glemt hvor billigt et fnis man kan få sig i offentligt rum når mænd tager klassisk mandehalstørklæde på. Langt, smalt og med frynser.  Rundt om halsen to gange, enderne ned over maven, og så lyne jakken bagefter.
Med det resultat at der stikker små, søde frynser ud under jakken og råber højt lige der hvor manddommen sidder. Eller sad. Please, vikl lige det tørklæde en ekstra gang rundt om halsen. Så når det slet ikke derned.
Det er forresten ikke kun mænd der udfører tricket. Kvinder gør det bare sjældnere, da kvindetørklæder oftere er lidt mere kvadratiske i faconen.

mandag den 21. november 2011

Horsens, det nye sort

Nogen har været på tur med familien.
Tog min mor, far og faster under armen og smuttede over Storebælt, Lillebælt, Vejle Fjord og hvad der ligger af land imellem for at kommet til julemarked hos Trine i Horsens.
Det var et vældig fint julemarked med nogle meget gode stande og også nogle der mest af alt var sjove. Der var blandt andet hende der havde et bord hvor man kunne få lov til at mase kartoffelmel ned i en ballon og tegne ansigt på den. Tænker at der nok var et par børn der ikke gad se på flere nøgler garn eller små puder, og synes det var et hit. Men der var også virkelig fine smykker og garn og små, hæklede, sure citroner der absolut måtte med hjem.
Var også på CASA Horsens med min far og se fodbold for første gang. Altså min første gang. Min far har set enormt meget fodbold, så han kunne også fortælle hvad der lige foregik. Det var rent faktisk ret sjovt og spændende. Highlights:

- At ham der sad skråt foran os var taget til fodboldkamp i træsko.
- At vi begge to hemmeligt holdt med OB, men sad midt i ærke-Horsens-tilhængerne og måtte lave verdens  mindste yes-arm da OB scorede.
- At banen blev vandet i pausen, så bold-jongøren på midten også blev det.
- At der var konfetti
- At de var så søde og taknemmelige overfor Målmanden Søren der havde sidste hjemmekamp. Og havde lavet kæmpebannere med "TAK SØFFE" og bubibjørn-sang. Med Super-Sør'n i stedet for. Og at de stod og og klappede af ham da han løb ned og prøvede at score lige i slutningen af kampen, og at der var nogle af de store fodboldmænd der snøftede lidt.
- At jeg undrede mig meget over om der var en der hed noget med Ugle indtil min far forklarede at de  råbte "(de) GULE"... Altså: Horsens spiller i afsindigt gule trøjer.
- At jeg næsten ikke frøs

Vi var også på Horsens Kunstmuseum, som jeg virkelig blev vild med. Ikke mindst Mogens Zielers værker. Det var helt fantastisk.

torsdag den 17. november 2011

Køreskole, part 1

Jeg er begyndt til kørekort. På Amager.
Allerede her vrimler det frem med fordomme.
Jeg har kun været til introduktionsmødet, aka lektion 1, men jeg har allerede oplevet meget.
Jeg kom stille og roligt 10 min før. Der var så kommet to andre. Inkl tatoveringer, indiskret udstillet ved at klippe et stort hul i cowboybuksen. Der dryssede folk ind indtil vi gik i gang 5 min efter starttid, og da også 2-3 stykker inden for det første kvarters tid. Synes altså det er uprofessionelt at gå i gang 10 min for sent til et møde der skal introducere kunder til virksomheden. Man man skal åbenbart være en lille smule klaphat for at drive en køreskole. Men jeg tror det er en god klaphat jeg har fundet.
Egentlig var indholdet vel ret køreskole-agtigt, men jeg tillader mig alligevel at fremhæve følgende højdepunkter:

- Ham med joggingbukser, alt for lille kasket der sidder ovenpå hovedet, jakken beholdt på og cigaret bag øret. Han skulle ikke tage kørekort selv, men var bare med som støtte til:
-Hende med Hello Kitty tatoveret bag øret og  luderstøvler (ja, undskyld, det hedder de altså hvis de først slutter midt på låret)
-Ham med tatoveringen udstillet i hullet i cowboybuksen(fra før), tatoveringer på fingrene, halsen, thermojakke(ja, sådan en mørkeblå håndværkeragtig en, men det var IKKE håndværker, det var mode!), en  sort prik på hver negl(faktisk ret flot) og en grøn ring af noget plastik. Han var der sammen med:
-Hende med leopard-pandebåndet. Yndigt.
-Ham der i hvert fald var ret meget ældre end mig, sat bagerst og helst ikke ville gøre væsen af sig (min hemmelige teori er at han har fået frakendt kortet og nu skal tage det igen og er hamrende flov over det)
-Hende der havde taget sin mor med. Åbenbart færdes jeg i kredse hvor der er meget normalt (jobcenter).

Nu tager jeg derned næste onsdag, betaler og det hele og så er det bare med at komme igang inden jeg får travlt med at skulle i aktivering eller noget andet (fx rigtigt arbejde. Har søgt job på en efterkole. Kryds fingre!)

onsdag den 16. november 2011

Hovsa.. host-host

Havde da egentlig ikke opdaget at det var så land tid siden jeg havde blogget.
Må nok erkende at jeg bare har været doven.
Eller også har jeg været optaget af at hoste lungerne ud. Har åbenbart så stærke mavemuskler (løgn) at min hoste bliver så kraftig, at selvom mit seje immunsystem har nedkæmpet bakterierne bliver mine ynkelige slimhinder i luftrør, svælg og næse så frustrerede af al den hosten at de bliver ved med at lave slim. Entre mere hoste, ergo mere slim-host-slim...Yay. Lucky me. Har nu lært at man sagtens kan få hostesaft i 7-11. Men at man som oftest skal fortælle ekspedienten hvor flasken står (som regel ved siden af panodil eller strepsil), hvordan den ser ud, og at han skal huske den lille nøgle så han kan låse skabet op. Det er selvfølgelig ikke alle ekspedienter der er ligeså dedikerede(til at muligt andet) på arbejdet som ham nede på Amagerbrogade. Der er en virkelig venlig og effektiv pige på Store Torv i Århus. Undskyld.. Aarhus (Danish for porgress... pro-græs/pwogwesh/prgres/prråhgrsssh.. whatever). Kan også godt anbefale kleenexes toiletpapir til snotnæser til hjemmebrug, og deres lommeletter med balsam-fresh-mentol-infused. Man tror at det der menthol vil rive og svide i den røde, tynde hud i næsen, men det gør den ikke, og man kan rent faktisk lugte noget et øjeblik. Og det lugter enormt effektivt. Heja Placebo!  Har også lært at der kan være 3 store kopper the i min støbejernskande. Og hvis man hoster om natten og dæmper lyden med dynen, skal man huske at fjerne dynen når man trækker 8 liter luft ind igen. Det andet føles lidt som at blive kvalt med en støvet gås. Har formentlig også indåndet nok dun til at udstoppe en mindre teddybjørn.
Har heldigvis en fin-fin læge der siger nårh når man kommer og klynker og aer lidt når det der det man har brug for. Og siger man skal blive hjemme og blive rask og udskriver tjære-tyk, tjærefarvet hostesaft med lille rød trekant på.
Kan virkelig godt anbefales at have en god læge. Har efterhånden prøvet et par stykker efter at være flyttet rundt i Købehavns kommune. Virkelig mange dårlige oplevelser. Også med modsatte råd til behandling at hysterisk hud på øret. Heldigvis ikke så slemt, men det er da vildt at der kommer direkte modstridende råd. Rettede mig efter hende jeg kendte, endte hos en praktiserende læge i Egtved, fik recept, creme og slut på 1,5 år gammel irritation.

Nå, nok om mit syge legeme. Har nemlig fået ny kappe. På guvernante-måden. Den er simpelthen så fin. Føler mig meget kompetent i den. Så er det nemlig mig der er skole-rektorinde. Med licence to be snerpet og påtale når folk springer over i køen i netto.

mandag den 31. oktober 2011

Husmodereksamen

Strikkeklubben var forbi lørdag. Dvs. præstationsangst ud over det hele.
Hjemmet lignede noget der burde sælges billigt efter jeg havde været på tur med andre folks børn, og kun pakket ud i kategorien "nu smider jeg lige ting ud af tasken indtil jeg finder mine nike-sko/hårtørrer/tandbørste". Og der var nogen der havde glemt at støvsuge den sidste måneds tidplus det løse.
Strikkeklubben begynder kl 14, og man kan saftstejlemig nå meget når man alligevel vågner af hoste klokken 8.
Det hjælper også at en af mine spidskompetencer er panikoprydning. Fik faktisk ordnet alt det jeg ville OG pudset sølvlysestagen, der er en af de tre ting jeg har arvet far min biologiske farmor. Så her præsenterer jeg  anstrengelserne: Fine, håndmalede kagetallernker, fine kopper med fine underkopper, fine kagegafler, fine skåle og fade til søde-boller, durum-boller, og kringle(via Søren Ryge, oprindeligt fra Hirtshals), kaffe, the og lysestagen på en dug jeg tror er fra Mormor. Farvekoordineret i gul/orange og blå. Jeg er SÅ glad og stolt over resultatet. Den fine strikkedame på billedet er såmænd min fungerende Farmor. Ikke biologisk farmor, men ellers 100% farmor.
Er simpelthen så glad for min strikkeklub. Min mor, farmor, mormor, to fastre og to tanter. De bedste damer i verden. Det er en gang om måneden, hvor vi skiftes til at være værtinde. Og så snakker vi og strikker og syr og får gode råd og hjælp til tabte masker. Det er fantastisk. Kan varmt anbefale konceptet.
Næste gang er det juleafslutning og det har tidligere budt på vendespil-bingo-style, psalmesang, pakkeleg  og andet godt. Glæder mig.

onsdag den 26. oktober 2011

Jobcenter II

Ahrem. Efter et stykke tid med andre folks børn og tilhørende tuberkulose on the side er jeg ved at komme op til overfladen igen.
Opdagede i går at der inde på "min side" på jobnet.dk stod at jeg skulle til Jobsamtale i dag kl 9. Rimelig friskt. Jeg havde fået at vide at man blev indkaldt til alle møder i god tid på mailen. Mailen, altså den emailadresse jeg har helt almindelig og privat, og som de tidligere har sendt information til. Ganske ligetil. Nå. Der stod heller intet om hvor der skulle være, den jobsamtale, eller hvad det drejede sig om. Jeg plejer at synes at jobsamtaler er noget man er til hos en virksomhed for at få et job. Men der var ingen info, og derfor havde jeg heller ikke mulighed for at forberede mig. Lidt ærgerligt. For jeg er sådan en der godt vil have forberedt mig. Der var ikke andet at gøre end at møde op. Det eneste sted jeg indtil videre har skulle møde op er i Skelbækgade, hvor dem under 30 hører til. Så der var ikke andet at gøre end at køre derhen.
Men, men men (spændingen stiger). Den søde, langhårede mand (tyndhåret og med måne, godt nok, men langhåret var han da) lignede en der lige havde smadret alt arveporcelænet da jeg fortalte min situation.
"Jahhhhhh, det er jo nok ikke her du skal være så... Nårhhhhhh.... Jahhhh, det er jo ikke så godt altså.. Vi er faktisk ude for det ret tit...... Meeeennn, nu skal jeg lige se...Vi har altså klaget mange gange....sååhhhhh..... "
Den rille kørte han så i et par minutter, indtil han fortalte at jeg nok skulle ud på Karrierecenteret ude ved Sluseholmen. Holy cr*p. Nå. Op på cyklen igen. Over broen til amager(hvorfor er det lige at de ikke laver noget ordenlig nedkørsel ved fisketorvet. Hver gang jeg har været der har der været en milliard cyklister der bakser op og ned ad en trappe med tasker og cykler og hjelme over det hele), gennem noget skov-og-natur-noget (heldigt at det ikke var en mørk og stormfuld aften), rundt om DR-byen og ind ad bagvejen til noget kæmpekommunalt kompleks der åbenbart huser karrierecenteret. 30 min for sent. Rimelig utjekket at komme en halv time for sent til noget de kalder jobsamtale et sted de kalder karrierecenteret. Ind. Skranke. Op på første. Ind i lokale 105. Der sad en del, men ingen til ligesom at styre. Mig: "Er der en voksen til stede?" "Øh, næh, ikke rigtigt", var der en der sagde. Men der havde åbenbart været en 7 minutters introduktion hvor de sagde hvad der også stod i en folder, og nu kom man ind til noget individuel vejledning hos en personlig konsulent. FEDT! Er allergisk overfor ordet sagsbehandler, hvis det er en jeg skal have.
Det var lige ved at gå galt engang jeg skulle have meritoverført nogle fag fra et andet fakultet, som jeg havde fået forhåndsgodkendelse på. Min ansøgning skulle forbi en sagsbehandler, og øjeblikkeligt fik jeg knopper og begyndte at klø over hele kroppen(altså ikke i virkeligheden, vel, jeg væmmes bare lidt over at jeg er en "sag").
Nå. Tilbage til karrierecenteret. Sad så og ventede i 500 år (okay, men det var mere end en time), inden jeg kom ind til Lars. Som nu er min konsulent. Og det er kun ham jeg har kontakt til. Og han synes det var sejt at jeg havde en så sej uddannelse som jeg har. Og han mente ikke at jeg ville være arbejdsløs særlig længe med så sej en uddannelse. Og han mente at jeg var velformuleret og havde gode kommunikationsevner, og mente godt jeg kunne få de jobs jeg ville. Både indenfor min egen firkantede branche og i randområderne som naturvidenskabelig kommunikation. Og at vi nok skulle finde på noget. Og at jeg godt måtte tage dobbelt 6ugersselvvalgtkursus. For jeg havde nok argumenterne i orden. Han mente også at jeg kunne bestride hans eget job, hvis det var. Og vi fandt et løntilskudsjob der var oplæring i det han var. Det havde jeg ikke lige set komme. Bliver spændende.
Men jeg tror han gjorde det rigtige for mig. Han synes jeg var sej og havde meget at byde på, og jeg skulle nok få et rigtigt (eller ordinært, som det åbenbart hedder i de kredse) job indenfor en måned, og det gav mig lige det selvtillidsboost jeg havde brug for. Venter bare stadig på at de opdager at jeg bare er mig.
Karrierecenteret er åbenbart noget Københavns Kommune har oprettet fordi det var for pinligt at poste penge i komplet idiotiske anden aktører. "Anden aktør" er noget der hverken er jobcenteret eller a-kassen, men som jobcenteret sender en til for at få en ud i arbejde. Tidligere har  http://dagpengeland.dk/ vist hvor ringe anden aktør kan være. Karrierecenteret er så københavns kommunes egen aktør, og har fokus på akademikere under 30. Dem er vi åbenbart et par stykker af, og de håndplukker selv nogle, og man skal vist være rimelig heldig for at få lov til at være med. Wohooo, GO mig.  Det kører som noget eksperiment-projekt, og de har åbenbart rimelig mange midler til det. Det må i hvert fald koste knaster at have sådan en-til-en-vejledning.  Men jeg tror det er godt.
Håber jeg. Det må tiden vise (uhhh... cliff-hanger).

lørdag den 15. oktober 2011

Skaberværk

Tilføj billedtekst
Så fint var der i morges.
Rimfrost over det hele, så græsset næsten var blåt. Sådan vågnede jeg også sidste lørdag i uge 41. Mon vinteren også kommer så hårdt og tidligt som sidste år?








Så kom solen. Og tøede rimfrosten og nu er alt græsset den fine grønne farve igen og velkommen til den smukkeste efterårsdag.  Det er eddersprøjtme lækkert.
Fesent, I know, men vildt lækkert.

fredag den 14. oktober 2011

TGIF


Man ved det er dejligt at det er fredag når:
man sidderstilfærdigt og skærer det bløde af et æble, og pludselig fåe æblet en mund og hugtænder og øjne og siger "WAAAAHHH!" midt i kantinen. Mest til folk(man kender) der lader som om de bare er voksne og kedelige og spiser deres mad med roasbeef og peberrod. WAAAAAHHHHH!!!
Og så bliver resten af det spist. Men man nænner ikke at spise ansigtet, men udhuler det bagfra i stedet så der lige kan stå et lille bitte fyrfadslys og lyse ud af. Og så hyggede vi.

Here we go again

Så kunne vi heller ikke holde os længere.

Endelig, endelig, endelige er der kommet juleframs i butikkerne. I hvert fald fakta.
Og det betyder juleskum. Så nu starter 3 måneders misbrug. Kun overgået af sæsonafhængigheden af klementiner. Ammenamme. Heldigvis fik jeg kun købt en pose i går, så vi har kun spist en pose. Af nogle juleskum i ny form. Meget revolutionerende. Små nisser/julemænd med hue, skæg, krop, fødder og det hele. Og ikke bare de byste-agtige nogen der plejer at være. Mon de smagte helt af det samme? Det er jo trods alt et stykke tid siden jeg smagte dem sidst. Nok faktisk sidste år.
Men vi plejer heller ikke at købe dem i fakta, men i netto.
For netto kan vi lide. For de havde skumfiduser der skal ristes over bål på søndag og kommes mellem mariekiks.
Havde egentlig troet at føtex ville være sådan en velassorteret(læs: har sindsygt meget junk der ikke har det fjerneste at gøre med dagligvarer) butik at de villle have skumfiduser, men nej. Og fakta havde dem kun i grillsæsonen(wtf: man griller da netop skumfiduser ind i brændeovnen eller smider dem oven på noget lava-varm kakao). Skuffet. Men netto havde dem. Men havde hverken juleskum eller jule-vingummi-frugtflæsk. Virkelig, virkelig klamt ord. Som om man lige havde vredet en håndfuld stegt flæsk fra i går og hændt noget saftevand ned i sammen med husblas. Men måske er det det der er gjort. Man hvad så med æbleflæsk? Som efter min hukommelse er noget med stegt flæsk og stegte æbler. Giver meget bedre mening og smager meget bedre.
Glæder mig over at man kan få grill-skumfiduser og jule-skumfiduser samtidig.

tirsdag den 11. oktober 2011

Jeg vil ha en firer, jeg vil, jeg vil ha en firer

Ih, hvor ville jeg dog gerne have en iPhone 4. Virkelig gerne. Er egentlig relativt meget super-glad for min 3'er-uden-S, men den er dog ualmindelig langson nogen gange. Men det kan jeg da tage. Tænker det som min helt egen tålmodighedstræner.
Men jeg ville altså gerne kunne tage nogen pænere billeder. De ser så sjuskede og fedtede ud, dem den tager, når man låner Nogens 4'er at tage billeder med nogen gange. Er virkelig glad for pæne ting og kan også godt lide at få pæne ting til at blive pænere ved at fotografere dem fra den rigtige vinkel og beskære ordenligt. Ihhhhh.... Fx har jeg et par meget flotte billeder af nogle gamle olietønder på en parkeringsplads, men 3udenS vil ikke lægge dem op. og så skal jeg overføre og puha og alt muligt. Men måske jeg snart gør det, og så viser jeg de flotte tønder.
De er bare så forbaskede dyre, de 4re. Men mon ikke der snart kommer nogle brugte nogen på markedet, nu alle vil have mere S(hvad er det egentlig lige det der S står for? super?).
Nå. Må jo bare til at spare sammen. Er det ikke det de kalder det? Hvad kan sådan en bette ting dog koste, og mon ikke jeg kan få sneget et par høretelefoner med i handlen hvis jeg tager et par kansassmækbukser på?
 Indtil videre sparer jeg bare op.

mandag den 10. oktober 2011

New Low

Da jeg blev kandidat fik jeg de første 4 sæsoner af De Unge Mødre på DVD. Ment som en "nu kan du virkelig bruge masser af tid på slet ikke at bruge hjernen til noget" kombineret med "nu kommer du ikke og ser det hos os hele tiden". For jeg synes det er virkelig sjovt. Og lidt synd. For det er sgu meget noget med social arv, og mange af dem gør det virkelig bare så godt de kan med de begrænsede resourcer de har. Men det er jo ikke særlig intellektuella at følge med i De Unge Mødre, og da slet, slet ikke eje bokssættet.
De første dage var jeg så kvæstet oven i bolden at det føltes fuld ud tilfredsstillende at se det. Så gik tiden, og jeg begyndte at kede mig en lille bitte smule med det, så jeg kunne strikke imens. Og nu er jeg kommet helt ovenpå igen. Tror jeg. Men nu er jeg jo hooked. Tak for misbruget, det første fix er gratis.
Så var jeg været nede i Fona. De havde desværre ikke sæson 5, men jeg kunne da blive skrevet op. Jo, tak.Det ville jeg gerne. Har så været nede og hente vidunderet i dag. Kan ikke helt finde ud af præcis hvor pinligt det er. Men jeg gider ikke købe sæson 6 og 7 med det samme, for de koster... hold nu fast: 4 gange så meget som 1-5. 50,- pr sæson til at begynde med, men når man først er blevet afhængig koster det diskrete 199,-. Nu må vi se om jeg hopper i med begge ben, eller jeg kan trappe ud med sæson 5.

Skattejagter

Nå, det var så weekenden der forsvandt. Lige pludselig og huhej vilde dyr.
Fredag kom egentlig rimelig godt afsted med almindeligt arbejde om formiddagen og starten af eftermiddagen(det der arbejde er i virkeligheden bare det sted hvor jeg har skrevet speciale. Det endte med at hedde Arbejdet da det blev noget rod at sige "Jeg skal lige hen på laboratoriet/kontoret/specialepladsen/afdelingen").
Men der skulle være personale-rystesammen-hygge om aftenen, og der var nogen der havde glemt at holde fødselsdag. For eksempel mig. Der havde fødselsdag for et halv år siden, men på daværende tidspunkt sad indsmurt i præcisionshastearbejde med en puls på en milliard fra kl 4.00 (ja, om morgenen) til kl 18.00+det løse. Og hvis man nu een gang er kommet til at lave skattejagt for kolleger(ja, så det ikke bliver demderdeandrederarbejderovrepåspecialepladsenmenrentfaktiskfårløn), så sidder man på den. Ikke at det er slemt at arrangere, men man skal lige have tid til det også.
Men skattejagten skulle starte med champagne og asti(yæsyæsyæs-smager af saftevand) kl 16, så fra kl halv fire gik jeg og min medsammensvorne rundt og hængte små seddler op helt usynligt. Og det var de ægte, sgu.
Hvordan finder man på noget skattejagt som voksne godt gider(børn gider også godt, hvis det er)? De startede med at få et skattekort. Afdelingen er flyttet for nyligt, og vi er spredt over et lidt større område end vi plejer, og hvis man ikke lige kommer så tit hos de andre smågrupperinger, har man brug for et skattekort.
Man tegner med løs hånd de lokaler og gange man skal bruge sammen med fixpunkter  som fx kaffemaskine og kopimaskine. Krølle-krølle skattekortet sammen til en lille kugle, og dyppe ned i kaffe(smartest hvis den er sort og kold). Mase overskydende kaffe ud, folde kortet ud og lægge det til tørre på et stykke køkkenrulle. Så ser der herregammelt og autentisk ud.
Posterne fordeles rundt i området, og en post (for voksne) er noget med et spørgsmål indenfor temarammen, "hvilket telefonladekode har Japan/Hvor mange master har en fuldrigger/hvor mange søstre havde Askepot/hvilken fisk er den mest spise i verden/Hvilket land i verden drikker mest kaffe pr indbygger/hvor mange helligdage holder Bolivia". På hver post er der et spørgsmål med tre svarmuligheder og tre steder at gå hen.
A) Tunfisken: gå til gyngestativet
B) 2 søstre: gå til trappen
C) 3 master: gå til toilettet.
Det rigtige svar leder til den næste post, mens de forkerte svar leder til en nitte hvor der står noget a la "Det var forkert, fordømte landkrabber/i fejlede/bla bla, gå tilbage og vælg en af de andre svarmuligheder".
Man må godt henvise til de samme nitter flere gange. Hvis det voksne selskab får lov at rende rundt med en flaske Asti er der ingen der opdager det, og selv hvis de er helt ædru og det er midt på dagen kan de godt finde på at gå to gange op på sjette sal til den nitte der sidder der(hø hø).
Posterne skal selvfølgelig også forbi kaffen og krølles sammen, og hvis man er meget sej kan man printe en tema-agtig baggrund på dem. Fx nogle asiatiske tegn til japan-temaet. Man river selvfølgelig kanterne af lidt rustikt og måske brænder man dem også lidt. Og det er faktisk okay at gøre mens papirerne stadig er kaffevåde. Så undgår man at det hele futter af. Gør mest ud af skattekortet, for det render de rundt med hele tiden. Når posterne hænges op rulles de og holdes sammen af et stykke høstbindergarn/sisal. Og måske et lille stykke tape. 
Alt efter selskabet kan man godt lave små opgaver undervejs. Fx at de skal fiske 3 lakridsfisk op af vandet (en krukken på magnetomrører og magnet i bunden), eller fjerne mange ting fra en krukke med spisepinde og så står næste sted i bunden af krukken.
Hvis det er til børn er det nok at der er et flot skattekort med tegnede fixpunkter(men det er mest bare for at der er et skattekort), og så er der på posterne en tegning af næste post (fjernsynet, gyngestativet, sandkassen, cykelstativet, tørresnoren). Skattekisten kan laves af en gammel papæske omviklet med noget brunt karton der er tegnet lås, knaster og træårer på.
 Giv den gas, derude. Men husk lige at sige til de voksne at de ikke må google svaret på iPhonen, for så har man lagt nitter ud helt forgæves.

torsdag den 6. oktober 2011

De forbandede cykelstier

Hvis nu København skulle sælge sig selv som Grøn By og være vildt hipster med det, så kunne man jo indlade at fræse lange hovedcyklist årer op så det føles som om man cykler på den grove side af et rivejern. Ikke fordi cykelstierne er smooth st køre på i forvejen. Har bestemme-mændene i Vej og Park mistænkt for at køre i bil hele banden.
Ved godt det bare er for at vi kan få noget bedre at cykle på senere, men kunne man så ikke i det mindste sætte noget orange kommunalt kegle-værk op? Bevares (sagde den gamle dame), der er der på de riste og kloakdækler der titter op af redeligheden. Men det gør så også at man mange steder kun kan køre en ad gangen. Rimelig flaskehalsagtigt midt i myldretiden. Svært at skulle holde styr på hundrede varer i kurven, korrigere for pukkel-pistagtigt underlag og så også håndtere katastrofeopbremsninger.
Måske ville det hjælpe bare en smule hvis vi fik lov til at køre ude i busbanen eller noget, bare med en lille bitte afspæring. Please?

onsdag den 5. oktober 2011

Jobcenter I

Har nu været på jobcenter. Har været lidt spændt på det, og prøvet at lade være med at blive arrig siden i går. Jeg er nemlig ikke særlig tolerant overfor situationer hvor jeg ikke er ovenpå. Og jobcenter er sådan en situation. Man er der jo fordi man ikke lige selv har kunnet skaffe sig et job, og nu gerne vil have hjælp til det.

For nogle år siden var skulle jeg som studerende ned på borgerservice for at få skrevet et feriekort under. Jeg har som mange andre studerende ikke holdt 17 ugers sommerferie, men arbejdet med at tørre andre folks børns snot og andet godt af for at kunne undgå at skulle tage lån. Nå, men altså penge jeg selv havde tjent og nu skulle have dem udbetalt. Jeg kommer hen til en lidt stor dame. Fedtet hår, fedtede briller, grå joggingbukser og en af de der supersyntetikse adidas-trænings"bluser". Der var matchende sakse og klipsemaskiner i sådan noget emalje-kopi med små lyserøde blomster på. Og: Hele vejen rundt i kanten af bordet stod de der trolde. Ja, de der klamme, lavstammede, småfede, nøgne, rynkede nogen med supersyntetisk "hår" i en eller anden "fiks" farve der står op fra hovedet. Hun gjorde ikke det bedste indtryk. Nå, jeg prøvede at ryste fordommene af mig og fremførte mit ærinde. Troldedamen:"men får du ikke kontanthjælp eller noget andet fra kommunen?" Mig: "Nej, jeg er studerende som der står på blanketten, så jeg får SU, og det er min eneste indkomst." Damen: "Men er du sikker på du ikke får dagpenge eller kontanthjælp?" Mig:"Ja, det er jeg, min eneste indkomst er SU". Damen:"Bla bla bla kontanthjælp?"Mig: "(Rase rase rase)...NEJ, jeg får KUN SU. Det der er så jeg kan få mine optjente feriepenge(underskriv nu den latterlige blanket... også stempel, tak)!". Det lykkedes. Men jeg var helt sitrende da jeg kom ud.

Nåmen, jeg var derfor lidt spændt på jobcentersituationen, da jeg tænder helt af på at blive behandlet nedladende i kategorierne "nå, men det er også svært med en IQ på 17" eller "Hva, skal du nasse, ja du prøver bare at udnytte systemet(evt incl hypokonder)". Sidstnævnte oplevet ved tidligere læge, der mente jeg bare skulle tage mig sammen og tage en hovedpinepille da jeg havde dobbeltsidet lungebetændelse og også mente jeg skulle tage mig sammen og måske begynde til yoga da jeg stillede med fantasifuld hjerterytme, søvnbesvær, hårtab, manglende apetit og lidt andet godt. Og kaldte mig hysterisk da jeg begyndte at græde.
Derfor lidt spændt op jobcenterkoncept(er i det center for folk under 30), og mødte op kl 8.57(de åbnede kl 9). Udenfor  stod en broget skare og ventede. Jeg var meget spændt. Tænkte det var en perfekt situation til at networke i(venten i kø), men måske ikke de perfekte personer at networke med. Dørene blev åbnet og vi væltede ind. Der var en "blå" kø med folk over 25 og "grøn" til resten. Der var to kasser til blå stue og 2 til grøn. Vi var så 3 i den blå kø, og en milliard i den grønne. Jeg havde et nummer 2 over det der stod på tavlen, og satte mig til at strikke. Det var så åbenbart et vildt godt trick, for damen bag skranken henvendte sig direkte til mig og spurgte om der var noget hun kunne hjælpe med. Og det var der da. Jeg fik noget blanket-værk og skulle huske at trykke på en knap på deres hjemmeside en gang om ugen. Og så nok til et møde om 3 ugers tid. Og huske lige at uploade et CV på deres hjemmeside. Og damen var sød. Og kunne godt se på mig at det var første gang jeg var der. Og hun synes det var rigtig godt jeg var i en a-kasse. Så INTET at brokke sig over der.
Men det var nu lidt sjovt. For selvom jobcenteret er for folk under 30 var der da nogen der var over 30. Men de var der da ikke alene. Næ, de var sammen med nogen under 30. For de var mødre.

tirsdag den 4. oktober 2011

Hemmeligheder

 Selvom vejret mener det stadig er i starten af september er vi nogle der har luret at det er under to måneder til første december. Dvs. julegaver. Når man er fattig som jeg er og gerne vil give pæne ting (pænt pakket ind) må man være lidt frisk. Her er fx "tante Frederikke"-gaven. En lille fin ting der ikke koster en masse, men viser at man synes hun er sød uden at hun skal have dårlig samvittighed over ikke at have givet noget til dig. En lædersnor og 3 plastikperler fra søstrene grene. Nok materialer for max 10 kr. Lad snoren være så lang at den kan nå ned under brysterne. Altså at perlerne kan nå ned forbi brysterne og ikke nødvendigvis hvile på maven men i hvert fald være der nede af. Jo længere bryster, jo længere lædersnor. Pakket ind i lidt silkepapir og et pænt bånd skal det nok blive et hit.


All time favorit. Julekalenderen. Og den er meget hemmelig. For hende der skal have den ved det overhovedet slet ikke. Ikke medmindre hendes søster har sladret.
Den har ikke fået ansigt endnu, for det skal lige broderes. Og den har ikke fået små ringe på endnu, for de havde kun hvide eller sorte i forretningen, så jeg pønser lidt på at farve de hvide guld med noget spray.
Men jeg har lavet den ved at tegne den på det der sy-bagepapir, klippe ud, og bagefter folde på midten for at sikre at jeg var nogenlunde symmetrisk. Den består af fødder, nederdel, bluse, hænder, hovede, nissehue og det fine forklæde. Alt undtaget forklædet er klippet ud i stof med 1,5 cm sømrum, så er der lagt tykt pladevat på (med 0,5 cm sømrum) og så er der bare syet ligeud rundt i kanten og vendt rundt. Der er lukket i toppen af fødderne, ved håndleddet, ved halsen  og den lange kant af huen og for blusen og nederdelen er der lukket ved maven med zigzag. Blusen og nederdelen er syet sammen med 2 gange zigzag henover. Det dækkes med forklædet. Ellers er det bare syet på i hånden. Blonden ved foklædekanten er lavet af et gammelt lommetørklæde jeg har passet lidt på mens jeg syede hør på. Forklædet er bare et enkelt lag og det eneste der ikke er pladevat i.  Håret er noget lidt sjovt bukket garn der var på tilbud. I toppen af huen er der syet en hørløkke på som Nissen kan hænge i.
Den er faktisk lidt stor, nok ca en meter høj. Den er ikke så tyk, men man kan vælge at hælde en masse pladevat i nederdelen, blusen og hovedet. Jeg er ret spændt på at give den. Og der følger kalendergaver med, i hvert fald i år.

DIY persienner

Nød lærer kvinde med sol i øjnene at spille analog-tetris. Ja, sådan er det når der går virkelig-virkelig lang tid med at få leveret de skide persienner.

Biblioteker

Normalt elsker jeg biblioteker. Sådan nogle med støvede, gamle bøger rundt på slidte hylder, hvor man virkelig kan finde sig et eventyr. Hvor der er stille og hyggeligt, og hvor man kan finde en bog, læse lidt på bagsiden, og så sætte sig i en stol(Ja, netop i en stol. Ikke på en stol, det skal være en af dem man kan sætte sig i) og lige læse lidt af første side for at se om det er noget man gider låne.
På min barndoms bibliotek var der i børneafdelingen dukkehuse og klad-ud-kasser og madresser man lige kunne smide sig på og et lille bord med små skamler, så man lige kunne sidde og få sig en mad. Og der var tegneserier og puslespil, så der var masser at lave selvom man måske ikke helt kunne læse endnu. Ens mor var lige ovre på den anden side af gangen, hvis der var noget, men det var der som regel ikke, og hun kom bare og hentede når hun var færdig ovre i voksenafdelingen. Som voksen har det også været et sted at smutte forbi for at blive inspireret og rode rundt og finde en god bog man kunne forsvinde ind i, eller bladre lidt i nogle blade. Fx inden giftermål, har jeg lige været forbi 5-8 bryllupsmagasiner for at aflure markedet (de er sygt dyre i virkeligheden, de der blade). At lige de blade kun inspirerede til en lang række ad-føj-nej-nej-nej-prøvligeatsehvadhunharpå var på sin vis fint nok. Jeg fandt i hvert fald ud af hvordan markedet så ud, og at det ikke var på det marked jeg skulle finde inspirationen.
Men biblioteker generelt har jeg altid været ret vild med. Men det er ligesom noget der kun er plads til hvis der er overskud til det, og det er ikke altid lige jeg husker det. Og det er måske et halvt år siden sidst.
Men i går skulle det så være. Tager tidligt fra træning for at nå det, og tropper op kun for at opdage at biblioteket holder lukket to (2!) dage i efteråret. Og den ene var så i går. tak, tak, fedt. Havde lige glædet mig til at strikke og nørkle krea hele aftenen med en lydbog kørende ved siden af. Det blev så i stedet lydsporet fra et par gamle, danske film(ja, sådan med Dirch Passer(som åbenbart er blevet retro-cool) og Ghita Nørby (new cougar, også trendy) og sårn), som jeg kender så godt at jeg ikke behøver kigge på skærmen for at følge med.
I morges prøvede jeg så igen. Meget optimistisk, men nej. Man kunne kun aflevere og hente bøger man havde reserveret hjemmefra. Der skulle bygges lidt om inde i afdelingen for skønlitteratur og der hvor man afleverer. Skuffet, skuffet, skuffet.  Og damen der informerede var tydeligvis slet, slet ikke komfortabel med alt den ændren af daglige rutiner. Puha, hun var helt febrilsk. Fik sagt "Nå, ja, men det er da helt i orden, sådan er det jo, bla bla bla" til hendes tics ved øjnene og røde pletter på halsen. Men de er nok klar igen til november.
Til gengæld har nød lært nøgen kvinde at gå på bibiotekets hjemmeside og surfe bøger til afhentning. Så skal jeg saftedme bestille bøger, skal jeg. Er allerede hoppet i med begge ben og har reserveret bøger uden at skimte til om det var på bog eller lydbog. Men glæder mig eddersparkemig til sms tikker ind om at det ligger krimier og venter. Men ærlig talt, det er altså ikke helt det samme.

mandag den 3. oktober 2011

Wow, så er vi i gang.

Oh, præstationsangst. Så leger vi igen.
Jeg vil starte med et par regler. Regler er altid gode, og her kommer et par af mine all time favorit:

#1: Strømpebukser til voksne bør være sorte, hudfarvede eller derimellem, dvs afarter af brun eller evt grå. IKKE hvide,  spraglede eller farvede, nix, det er forbudt.
#2: Rottehaler er til småpiger. Dvs. MAX 10 år. Ellers ser man bare retarderet ud eller ligner en der leger lille-pige-se-jeg-sutter-på-den-store-slikkeping. Og det gør man ikke i offentligt rum.
#3: Jo ældre man bliver, jo mindre kan man komme afsted med helt sort-farvet eller helt blonderet hår. Det fremhæver ligefrem rynker omkring øjne.

Nå, snart kommer der kreapis.