onsdag den 29. februar 2012

Har været i sommerhus. Så jeg er lige lidt jetlagged.

Øh, ja.
Jeg er her altså endnu.
Har bare lige været i masser af sommerhus.
Med brændeovn og fuglekvidder og vasketøj der både fik solskin og masser af blæst og lov til at hænge på een lang snor.
Har også syet en del på det store projekt. Men der kommer billeder, så ikke mere om det.
Så også en del sort-hvide, gamle, danske film. De er virkelig gode at sy til.
Og bare slappet af.
Og efter virkelig dejlig yoga i går er jeg så afslappet (og måske en lille smule træt), at der nok ikke er flere ord i mig i dag. Måske kun en lille smule flere, og dem skal jeg prøve at mase ind i en videnskabelig artikel. Puha.
So Long.

torsdag den 23. februar 2012

Anmeldelseskavalkade #4 -Scarpetta

Undskyld den kæmpe forsinkelse. Men sådan gik det jo.
Lørdag aften i dining-ugen var søde-mand og jeg jo ude og spise med vennepar.
Jep, på Scarpetta, Islands Brygge. Har været der før til julefrokost med arbejde.
Måske kan I se hvad der står, men hvis ikke kommer der dårligt belyste billeder her:
Forret: Grillede blæksprutter. Med noget bitter salat, smattet-bagt aubergine og rødbede. Det smagte faktisk rigtig godt. Måske havde de glemt at komme lidt olivenolie på salaten. Og det der "grillet blæksprutte". Der var 3 små strimler. Sådan 5x1x1 cm. Max. Det er altså meget, meget lidt blæksprutte når det er det der skal være det bærende i retten. Men okay. Det smagte godt.
Efter forretten var der surprise-gave-fra-køkkenet-mellemret. Virkelig fint. Kan godt lide at blive fedtet for. Det var en åben ravioli med varm, sød graskarmos indeni, noget knas og frisk, sprød graskar ovenpå og friterede salvieblade til sidst. Virkelig dejligt.
Hovedretten var noget brassieret svinebryst med risotto, grønkår og det der ligner en orm på billedet er hjemmelavet flæskesværd. Lad os starte med den. De havde desværre skåret al fedtet af og undladt at salte den, så den var ikke helt så fantastisk som flæskesværd normalt kan være. Grønkålen var heller ikke det store. Måske havde de dampet den, men den var i hvertfald slatten og sej. Og jeg kan ellers virkelig godt lide grønkål. Men det gjorde heldigvis ikke noget, for svinebrystet var rigtig dejligt. Helt mørk og trævlet-på-den-gode-måde med passende mængde fedt. Og risottoen var blød, tung og cremet.
Desserten kalder de blodappelsin og marmorkage. Well, hardly. Marmorkagen er den flage der er lagt kækt over isen. Den smagte ikke rigtig af noget. Blodappelsinfiletterne er der da, men det er mascarpone-isen og marengs-toppene med peber der bærer retten. Det smagte dejligt, til gengæld. Måske kunne de godt have givet den lidt mere gas med blodappelsinen, for det var en meget tung dessert.
Alle retterne blev præsenteret, der var opmærksomme tjenere og man blev tilbudt vinmenu eller glas i højere grad end andre dining-week-steder hvor det var mere "Hva ska I ha?!". At de ville have 20 kroner for en lille bitte karaffel postevand når de maglede at give os en pellegrino springer vi let over.
Men hey, generelt: Hvad sker der for den afsindigt små vandglas de københavnske restaurenter holder sig. Lidt svært at slukke tørsten i glas der måske kan indeholde en deciliter hvis de strenger sig an.
Konklusion: Lækkert, gennemført, dejligt med et strejf af luksus. Anbefalelsesværdigt.

Mere next to normal.

Der bliver lige nødt til at komme en ekstra note angående Next to Normal på Nørrebro teater.
For teaterkyndige veninde der var med inde og se den sidst har været inde og se den igen. Med rigtige billetter og gode pladser.
Og forestillingen havde ændret sig markant siden test-forestillingen. De irriterende amerikaner-slutninger på sangene var blevet modereret og gik direkte over i skuespil i stedet for at blive understreget med flere sekunders komplet tavshed lige efter.
Skuespillerne var bedre inde i rollerne, og replikskiftene faldt mere naturligt.
Så: en rettelse af anmeldelse til det mere positive.
Ta dog ind og se den. Den er faktisk vigtig, på en eller anden måde.

mandag den 20. februar 2012

Røv og f*cking nøgler

Har egentlig haft rigtig fin weekend.
Men vågnede i morges og bare var trist.
Ved godt hvad det handler om. Det er fordi jeg ingen penge har. Hvis jeg nu havde købt et eller andet lækkert for dem som jeg kunne gå og glæde mig ved havde jeg ikke været trist.
Men det er fordi jeg ikke har fået nogle.
Jo, da. Jeg har jo fået fra Ægte Voksenarbejde. De har nemlig styr på sagerne, har de. Og jeg har også fået pension.
Men jeg har jo også gang i noget løntilskudsstilling. Som jeg lige nu overhovedet ikke er motiveret for, for det virker overhovedet ikke som om der er en fremtid i det. Og derfor virker rimelig hårdt og en overvindelse hver gang jeg cykler de 8 kilometer derhen.
Arrangementet er at jeg har været i virksomhedspraktik i januar, og her i februar så går over til løntilskudsstillingen. Den er der nemlig en måneds ventetid på. Ikke at jeg fatter hvorfor, når jeg nu selv har opfundet den og gennemtrumfet den, men lortekonsulent hos "anden aktør" blev smækfornærmet da jeg påtalte at det var rimelig irriterende at man skulle ringe 17 gange for at få fat i ham, og at det da var en mærkelig omvej at skulle i virksomhedspraktik først med de 70 siders blanketter der hører til. Men har fandme udfyldt alle blanketter.
Men der er altså ikke kommet nogle penge derfra.
Og nu er det den 20.
Og jeg har 38 kroner på kontoen.
Har prøvet at ringe til akassen for at få opklaret mysteriet, men de dutter bare optaget. Røvhuller. Aner i virkeligheden ikke hvem det er der skal udbetale de penge. Men nogen skal sgu. Magter det næsten ikke hvis det er sundhedsvidenskabelig fakultet. For de har mange gange vist sig at være en meget stramt lukket dør.
 Nårh, ja. I weekenden var jeg også ude for et klassisk "jeg holder fest og inviterer hele klassen og parellelklassen, bare ikke dig"-scenarie. Nu ved voksne mennesker og en kæmpe vennekreds. Thanks, artist-formerly-known-as-close-friend. Har nok også noget med tristheden at gøre. 

søndag den 19. februar 2012

At udklædes som Kasper.

Jeg er forresten kommet til at love en veninde at jeg godt gider hækle denne:
Den ligner virkelig meget Kasper fra mit kontor. Som i virkelig meget. Jeg er ikke sådan skidesej til at hækle, men kan da nogenlunde. Men opskriften er så lige på engelsk. Meen så er det jo en udfordring. Og hun har lovet at bruge den meget.
Opskriften kan købes her:http://www.amazon.com/Bearded-hat-facewarmer-ebook/dp/B006FMG902/ref=pd_sbs_a_7
Der kommer updates på hvordan projektet skrider frem.

Tanker fra konen til ham den selvstændige.

Søde-mand og jeg var ude at spise i går (anmeldelse kommer senere) med et vennepar på par-måden.
Det var virkelig hyggeligt, og vi talte meget om at vennepar-mand har startet et firma der er noget med elektricitet-noget.
Manden er vist egentlig ret dygtig. Men vennepar-kone arbejder med salg og marketing i en rimelig stor virksomhed og kan ikke lade være med at blande sig. Og hun er i forvejen sådan en kontrol-dame. Hun er rigtig sød og normalt er det ikke et problem at hun gerne vil have styr på hvordan alting forholder sig, men hun kastrerer fuldstændig manden med at styre alt for ham med det firma. Og hun siger "vi" og "vores firma" i en uendelighed.
Min mand har et firma bag sig der bukkede under for finanskrisen, og har et i øjeblikket der kører overraskende godt. Med mig som kæreste hele vejen igennem. Da det første bukkede under efter at han havde brugt AL sin tid på det i halvandet års tid, og han sad med en ret stor gæld var det fint at jeg ikke var direkte involveret og kunne sige nårh og ae ham uden selv at være slået ud (jeg var faktisk ret lettet da det sluttede).
Han havde derfor meget at byde ind med, i forhold til hvor meget et kæreste skal blande sig/hjælpe til/fungere som sparingspartner/løfte byrder.
Det var lidt svært at være vidne til hvordan hun mente at kunne køre business-delen i hans firma bedre end ham selv.
Til alle jer andre koner til selvstændige mænd: Bland dig udenom. Din opgave er at støtte og kysse og gi en krammer når det er hårdt. Og måske udføre opgaver. Som MANDEN definerer og initierer. Og han skal selv spørge.

fredag den 17. februar 2012

Anmeldelseskavalkade #3 -Jazz, Love & Henderson

Onsdag aften stod på friske, vietnamesiske forårsruller og "Jazz, Love & Henderson" på Østre Gasværk i anledning af svigermors 60 års fødselsdag.
Jeg havde egentlig ikke rigtig nogen forventninger til det, andet end at jeg ved at damen kan synge bukserne af enhver.
Jeg er generelt lidt nervøs for konceptet teaterkoncert. Mest på grund af en forfærdelig omgang "Elsk mig i nat" på samme scene. Det var historien der var alt for tynd.
Denne historie er damens egen.
En farverig personlig historie der læner sig op ad vigtige begivenheder i den parelelle verdenshistorie.
Det er en historie om Caroline Hendersons tilblivelse, opvækst, identitetskriser og andre almindelige slags kriser.
-Der var damen selv(man må godt kalde hende damen når hun er blevet 50). Superlækker og i vildt høje sko. Og med hat og kjole og mange kostumeskift. Der passede med fortællingen. Specielt var jeg ret vild med de scener hvor hun er en lille pige, og alle andre ting derfor er lidt(eller meget) større end de i virkeligheden ville være.
-Der er virkelig dygtige, men få, musikere med. Men på en eller anden måde virker det endnu mere lækkert at der er så få musikere. På trods af en lille smule lydproblemer i starten var det generelt fantastisk.
Musiksiden inklusiv vokal var balsam for sindet. Blødt, afstemt og lækkert.
-Der var også dansere med. De gjorde det rigtig godt (men der var en af damedanserne jeg var meget i tvivl om var en mand. Hun havde de vildeste overarme. Men hun var vist en dame. Tror jeg).
Humor var der masser af. Specielt en scene hvor damedanserne er klædt i Josephine Baker-outfit med bananer, og hvor de giver den gas og shaker bootie. Og hvor mandedanserne er iklædt strikket tophue, strikket vest og knæbukser, bærende på en Dalar-hest. "Sådan lissom at vise to sider af Carolines ophav, iggår":-) Den var fed.
-Der var også scenografien. Jeg er normalt ikke så vild med eksperimenterende scenografi. Det bliver hurtigt sådan noget "Nu skal det saftstejlemig være nyt og innovativt, skal det. Hvad er ikke blevet lavet før?" Men de havde formået at udnytte det vildt høje rum, og flækket nogle projektor-film sammen der blev afspillet på de forskellige dele af scenografien eller tæppet på en rigtig fed måde der passede godt ind i historien og gav nogle enormt fede effekter uden at det har væltet budgettet. Slutningen er lidt for åben til min smag, men det er jo en åben slutning i virkeligheden. Man mangler måske bare en "Nå, men fandt hun en ny mand efter ham der smuttede, eller hvordan?"
Og hvis der skal være noget, så er det utjekket at sælge øl, vand og vin fra baren i plastikkrus og kaffe i papkrus. Tilgengæld var det billigt.
Konklusion: Mega fed teaterkoncert hvis man bare er en lille smule vild med jazz. Lækkert det hele, altså.

onsdag den 15. februar 2012

Anmeldelseskavalkade #2 -Tribeca NV

Ti(r)sdag aften gik turen til Tribeca NV(Dining Week går ud på at man kan prøve nogle restauranter for 200,-, og så får man en treretters.).
En afhopper af en fancy New Yorker-restaurant der hedder Tribeca NY(TRIangle BElow the CAnal).
Det var en pigetur på ingen måde i anledning af dét dér Valentinsfims, men alligevel var det 5 singlepiger og mig. Måske den ene ikke er single så meget længere. Hun er i hvert fald fuld af smil og fnis over én.
Nå, men vi kan ikke komme udenom det. Det var riiiimelig pinligt, men jeg tog da billeder af alle retterne, kun for jeres skyld :-)
Der var to flasker fancy Pellegrino-vand med til 6 personer.
Forret: Noget Parmaskinke, noget bressaola, salami, vittello tonnato, artiskokmos, soltørrede tomater, oliven og en smule rucola, mozarella og lidt pesto. Og brød til.
Man deler sådan en plade som på billedet 2 personer.
Det smagte rigtig fint. Måske lidt fantasiløst. Og man havde kun sin lille bitte olie-salt-peber-til-at-dyppe-brød-i-tallerken til. Og et sæt kæmpestort kniv/gaffel. Men vitello tonnato-en smagte virkelig godt.
Hovedret: Banket kalvekød(med rucola under), rosmarinkartofler, noget sauce-værk og vildt meget parmesano. De præsenterede IKKE retten da vi fik den.
 Jeg har skændet billedet lidt ved at tage en bid.
Sorry. Men kødet var sejt, rucolaen og pestoen gik igen fra forretten, og retten var ALT for salt. Måske et lille trick til at få os til at købe flere drikkevarer, som de tjener pengene på sådan en aften hvor vi kun har betalt 200 kroner kuverten. Måske havde de bare saltet kartofler og kød liiige til grænsen, men så hældt masser af parmesan over og glemt at det er meget salt. 
Det kunne da spises, ja vist, men får ikke guldstjerneklistermærke herfra. Ville heller ikke have jublet over det hvis det var blevet serveret derhjemme. Hvis de havde holdt igen med saltet ville det faktisk være rimelig okay. Men det gjorde de ikke.
Dessert: Tiramisu. Heller ikke denne ret blev præsenteret.
Først og fremmest: Mærkelig, mærkelig anretning. Symmetrien omkring de små, brune klatter gør ikke noget godt for retten når det ikke er gennemført til perfektion. Hvis det skal være symmetrisk, skal det eddersparkeme også være symmetrisk.
Men den smagte heldigvis godt. Ikke noget livsændrende oplevelse. Alt ladyfinger-materiale lå i bunden, og i bunden af denne lidt opvædet Marsala. Og så cremen ovenpå. Kunne godt have været lidt mere ligeligt fordelt. Jeg kunne se på de andre piger tallerkener at de ikke går så meget op i at størrelserne er lige store. Og der var også nogle af de andre der havde betydeligt mere kiks end mig. Men generelt fint afslutning.
KONKLUSION: Ikke fantastisk. Rimeligt, jævnt niveau på de fleste af retterne, men oversaltningen på hovedretten ødelægger eventuelt potentiale.
Tror det er rigtig hyggeligt om sommeren, hvor man kan sidde ude i en lille gård med kulørte lamper og fakler, så måske får de et nyt besøg. På den anden side ligger det i et halvskummelt kvarter i Nord-læderVest. Der er andre steder jeg ville anbefale før det.

Hvad sker der lige for...

Havde helt glemt dette billede, der er fra onsdag i sidste uge.
Jep, så er påskesæsonen skudt i gang.
 I midten af februar.
Altså to (2!) måneder før påske. Men det må de selv om. Jeg køber det ikke. Kan alligevel ikke lide marcipan. Eller de der klamme gele-ting de kalder perler.

mandag den 13. februar 2012

Anmeldelseskavalkade #1 -Next to Normal

I denne uge er der Copenhagen Dining Week, hvor jeg skal masser ud at spise.

Derfor starter jeg nu en anmeldelses-kavalkade.

Første anmeldelse er dog ikke af mad, men derimod teater.
Jeg var fredag aften testpublikum på Nørrebro teater. Det var “rockmusicalen” Next to Normal.
Testpublikum er en fed oplevelse. Det er premiere-agtigt på en lidt mere ærlig måde, i og med at det er første gang skuespillerne rent faktisk spiller overfor et ægte live-publikum.
Og så er det gratis. Ikke at foragte.  Ja, selv garderoben er gratis.
De har også bland-selv-slik. Hvorfor er det ikke sket noget før? Man har det i store plastik-engangskrus, så der er ingen raslen med slikposer før forestillingen, og man kan være et lille barn et øjeblik inden man skal ind og se voksent teater. 

Forstillingen er meget tydeligt af amerikansk oprindelse. Det er jeg ikke så god til. Det bliver tydeligt når alle sange afsluttes med klassisk-Disney-flerstemming-gentagen-af-et-ord. Puha, altså. Men den ene af mine veninder der var med lagde slet, slet ikke mærke til det(måske heller ikke andre er så sarte, men nu kan I ikke lade være med at lægge mærke til det). Amerikaniseringen viser sig også ved at alle personerne hedder noget amerikansk. Det er til at overkomme med navne som Dan, Diana og Natalie, men desværre insisterer de på at kalde en Henry, og at have amerikanske efternavne. Jeg synes det gør stykket utroværdigt. Og det ville virkelig være SÅ nemt at rette.
Stykket hedder Next To Normal, og er en historie centret om en psykisk syg mor, hendes symptomer, vrangforestillinger og familie der prøver om de kan få en hverdag der er så tæt på normal som muligt. Det giver en meget god indsigt i hvordan det (tror jeg) kan være at leve i en familie med en der har en psykisk lidelse. Det er et vedkommende stykke, og der er en fin overraskelse gemt hos en af karaktererne.
Og så er Laus Høybye med. Full-blown Krumme-crush. Ja, ja, jeg ved da godt at han er til  mænd. Men han er altså VIRKELIG god til at synge. Er vist også noget med at han er uddannet deri, men altså. Hvor er han god. De andre er også virkelig dygtige, men sådan noget damesang i det høje register kan godt blive lidt anstrengende at høre på i længden. Og når nu Krumme er med? :-D Yay!
Synes det var et rigtig fint stykke, og de lykkedes delvist med at lave en ”rock-musical”. Var ganske rigtigt virkelig musical-agtigt, men decideret rock synes jeg ikke det var.
Og test-konceptet indebærer åbenbart at der er halv pris i baren bagefter. SÅ fint.
Mens vi (3 piger) stod og små-evaluerede stykket kom to mænd(liiige 10 år ældre end os) hen til os og spurgte om vi vidste hvad skuespillerne hed i virkeligheden. De kunne selv kun huske Troels Lyby. Meget fin indgangsreplik. Min teater-kyndige veninde kunne heldigvis huske alle undtagen en. Og det var ham der var mindst med. De spurgte også hvad vi sådan lige umiddelbart synes om det. På en ret fin, men stadig lidt mærkelig måde.
Og så gik de.
Hov.
Hvad var det? V
ar de ikke ret spion-agtige?
Vi tænkte at de måske var undercover for  teatret, og ville have nogle uforbeholdne meninger om stykket, og se om deres PR virkede, eller hvor teater-vandte vi var.
Eller måske var de undercover anmeldere, der lige ville have lægmandsvurdering af stykket. Men hvad så med de skuespillernavne?
Heldigvis turde den teater-kyndige veninde godt spørge, da vi senere stødte på dem i garderoben. De var skam fra kulturministeriet. Vildt nok at kulturministeriet lige tjekker op på kulturen på den måde. Men de skulle lige have en føling med hvordan direktøren arbejdede, og om de skulle have mere samarbejde i fremtiden.
Konklusion: Next to normal er fin musical om vedkommende emne med dygtige sangere og skuespillere. Men det amerikanske ophav fornægter sig desværre ikke, og alle kanter er poleret væk

onsdag den 8. februar 2012

"I virkeligheden har jeg nok altid været en yoga-pige..."

Oh, yearh. Det lyder ret meget som en parodi på noget ny-frelst helse-pis, hvor man også forsager kød og mælk og sukker og alle deres gerninger. Det er bare SÅ kækt.
Men jeg sagde det i går.
For jeg har været til yoga. Rimelig dyrt, men også virkelig, virkelig dejligt. Et gammelt baghus på Østerbro, hvor der er knagerækker og børnehavestemning på trappen, for det er her man stiller sine sko på vej ind.
Jeg kunne enormt hurtigt mærke tusind muskler i nakke og ryg jeg fuldstændig havde glemt jeg havde, og vi lavede nogle vejrtræknings- og afspændings-øvelser der gjorde et eller andet ved mig. Det var lige før jeg kunne svæve ud af kroppen et øjeblik. Jeg gjorde det ikke, men havde følelsen af at jeg kunne. Virkelig intenst.
Og så er det lidt sjovt at man kan høre at der er en af de andre der er faldet i søvn.
Der var lidt stærk ingefærthe bagefter, og så ud i kulden.

mandag den 6. februar 2012

For første voksen-gang

Tænk at man kan blive så glad.
Selvfølgelig også for pengene, der kan veksles til noget der minder om symbolsk husleje, så jeg ikke længere er en holdt kvinde.
Men mest fordi det er en anerkendelse af at man udfylder en plads i samfundet, kan yde noget, og at der er nogen der er tilfredse med det man yder. Også at jeg har en uddannelse der bliver sat pris på(bogstaveligt), og at den kan bruges til noget jeg også godt gider.
Første løn uden at være "ufaglært".

Minder mig forresten om en gang jeg var på sommerlejr med FDF, og fik fine kort hjemmefra næsten hver dag. Min ene lillebror, der nok har været 4-5 år på det tidspunkt sendte mig "løn". Tak, Fisterbasse.  Love you!

Udleverende nytårsønsker

Okay, here it comes.
Lov om tiltrækning, virk!

Kære 2012.
Jeg ønsker mig:
- et sundt, rask barn via nem graviditet (er så ikke lige gravid endnu. Men vil gerne)
-fuldtidsjob jeg er glad for (må gerne være undervisning)
- et større, roligere sted at bo. Hvor min mand kan være glad og ikke længes efter jord og græs.(Kan passende komme efter fast-fuldtids-ansættelse inkl økonomisk tryghed)
-kørekort(jo, er i gang, så det kommer bestemt.)
- at de ting jeg er glad for bliver ved med at være gode. Er f.eks. ret vild med min fantastiske familie.
Kærlig hilsen
mig

torsdag den 2. februar 2012

Flere overspring: Lydbøger

Endnu en anbefaling.
Danmarks Radio laver vist faktisk en del for alle de licenspenge man bliver overrasket over at skulle betale hvert halve år.
Meget kan siges. Fx. har det MEGET længe undret mig at -når man nu havde DR2, der sender fine, fine programmer om aftenen, men intetsomhelstoverhovedet om dagen- så opfinder DRk. Der sender fine programmer om aftenen, men intetsomhelstoverhovedet om dagen. Hvorfor dog ikke sende nogle medie-studerendes eller film-studerendes debut/speciale-film eller noget nogle efterskoleelever har lavet, eller bare fylde det ud med nogle gamle programmer. DR har garanteret en kæmpe, massivt arkiv med gamle programmer.
Nå, men de laver altså noget godt tit.
De udgiver fx lydbøger. Direkte ned på iPhone til glæde og gavn i laboratoriet til slavearbejde eller ved indtastning af hundrede kolonner med tal. Men man skal holde godt øje. Kan evt tilmelde sig en mail, så man får at vide at der er en.
Se efter her: http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Laeseklubber/Lydbog/

De laver også nogle "Radiodramaer" der er sådan lidt
Tramp-tramp-Goddag-er-her-nogen?-kniiiirk-kom-her-over-til-den-åbne-dør-tramp-tramp
Hvor de har gjort UTROLIG meget ud af lydkulissen. Måske lidt for meget nogle gange. Men når man er løbet tør for lydbøger er det okay.
Se efter her: http://www.dr.dk/P1/Radiodrama/Forside.htm

Enjoy!

Nyt fra arbejdsløsheden

Har lige været til noget de kalder 3-måneders-rådighedsmøde hjemme hos A-kassen.
De er fadme søde.

Sød dame: Goddag, goddag. Hvad hedder du? Her er kaffe og croissanter og Politiken og frisk frugt og lækker sofa-med-puder, så kommer der en og henter dig.
Vente 10-15 min, læse lidt i bog. Drikke dejlig varm kaffe. 
Sød mand: Goddag. Jeg hedder Henrik. Hvor var det en god ide du tog din bog med, kom med hen på mit kontor, værsågod at sidde ned.
Mig: Blabla... løntilskudsjob... blabla...deltidsansættelse...blabla... er det godt nok?
Henrik: Det lyder rigtig fint. Vi skal lige opdatere din jobsøgningsplan, så man kan se der sker noget.
Mig: Okay, men altså det der løntilskudsjob går ud på blablabla og så vil jeg gerne søge noget mere undervisning, jo, og sårn.
Henrik: Det er rigtig fint. Det skriver jeg lige ind med svære ord og højt lix-tal. ... Så. Nu er det gjort. Du er et rigtig godt sted med en rigtig god plan, og der skal nok være mere arbejde til dig snart. Jeg kan godt forstå du ikke har lyst til at søge fuldtidsstillinger du ikke helt vil have, når du nu har et deltidsjob du er glad for. Bare du søger de undervisningsjob der findes. Det var godt du kom, og kan du nu have en rigtig dejlig dag, og kom godt hjem når du nu skal ud i kulden, men hvor er det rart solen skinner. Nu skal jeg holde døren for dig. Hej Hej.


Søde, søde mennesker, altså.