fredag den 24. august 2012

I drømmeland. Vil man være der?

Jeg drømte i går nat at jeg ikke havde købt julegaver.
 Det har jeg altså heller ikke. Endnu. Men jeg drømte at det var d 24. december formiddag, og at jeg ikke havde købt julegaver. Og jeg brød grædende sammen og fortalte det til min mor, der trøstede og aede mig.
Kan godt se det handler om noget med at være bange for ikke at leve op til nogle forventninger jeg selv og andre har til mig. Og at såre dem jeg holder mest af.
Men julegaver? Lidt tidligt at være julestresset.
Men den her drøm endte med gråd og trøst. Ikke ligesom engang jeg drømte jeg havde fået et stor, hvid baby, og kom til at lægge den i noget sne og glemme den et par dage. Og efter jeg havde opodaget at jeg havde glemt den gik jeg rundt og lod som ingenting og håbede at den ikke havde taget alt for meget skade. Havde kæmpestor, dårlig samvittighed da jeg vågnede. Og prøvede at ruske den af mig.
Nå. Julegavedrømmen kan jeg godt analysere.

Men så drømte jeg i nat at jeg skulle redde verden. Ja. Jeg var faktisk med i fremmedlegionen/frømandskorpset og/eller med i en James Bond-film.
Ikke det der tøsede, danske(kommer evt på kant med nogen her) frømandskorps hvor man lærer at være udmattet og stadig bære sin gummibåd, men jeg var med i det hvor man lærer alt det, samtidig med at kunne holde vejret under vand i halve og hele timer OG hypnotisere aggressive vagt-hajer til ikke at angribe en.
Det var noget med at jeg skulle ind i en ubåd, dels bevogtet af jamesbond-skurke, dels af veltrænede angrebs-hajer. For jeg skulle stoppe afsendelse af noget varmesøgende atom-radioaktivt-missil mod international folkefest a la olympiske lege. Jeg skulle svømme under vandet laaangt uden at komme op til overfladen eller sende luftbobler op, for så ville jeg være blevet opdaget. Vandetvar grumset, og de vidste jeg ville komme, så de sendte dræbershajer ud efter mig, som jeg skulle 
udkonkurrere. Scenen mindede utroligt meget om den der fra Harry Potter og Flammernes Pokal, hvor de skal ned i den bundløse sø og hive deres venner op igen.
Det lykkedes mig at hypnotisere og afvægre hajangreb, og kun få bidt en lille luns af svømmefoden, dykkerdragten og låret, og komme ind i ubåden, blive opdaget og snyde-pågrebet af en af skurkene,
der var spion på vores side(og blev spillet af en af mine gamle venner fra FDF). Han låste ikke
håndjernene, så jeg kunne smutte fra ham igen da de andre skurke ikke kiggede, og jeg fandt frem til
kontrolrummet, og kunne se at missilet var i rød-gule DHL-farver. Tror nok jeg fik angrebet stoppet
ved noget sabotage af afsendingsmekanismen, men de havde selvfølgelig back-up-missiler jeg også
skulle have stoppet.
Hvad handler det om?
Noget med at skulle overskue at redde alt og alle? På totalt uovermenneskelig måde, og når det så 
endelig er lykkedes, er der nye udfordringer uden man får tid til at nyde egen succes. 
Er det fordi jeg synes mit liv er en smule uoverskueligt i øjeblikket? Tænker det er det der studie. Måske ikke det rent akademiske. Det tror jeg nu nok jeg kan klare. Nok mere det der med at formå at deltage i alle obligatoriske timer uden at misse min egen undervisning.
Og så gider jeg ikke med på rustur. Også selvom de kalder det hyttetur.
Jeg gider simpelthen ikke tilbringe fire dage i en jordslået og beskidt spejderhytte på nordfyn sammen med 57 20-årigt der knap har fået studenterhuen af endnu, og nok snart flytter hjemmefra,hvis altså de kan få et forældrekøb på Østerbro eller Frederiksberg.
Ja, ja, ja. Jeg ved jo godt at de ikke allesammen er sådan.
Men jeg gider hverken lege tøjkæde, spise hotdogs til aftensmad, eller blive tvunget til ølstafet af skidefuld 23-årig rusvejleder i tiger-kostume.  Gider heller ikke sove på sovesal med hele holdet fra Sommer i Slutty Beach, hvor alle enten knalder eller brækker sig. Specielt ikke hvis jeg skal sove i underkøje.
Lød jeg gammel og snerpet der? Sorry. Ikke meningen. De er sikkert skidesøde. Med overstregningstusser og fjeldeævsbukser alle vegne.
Blir sikkert fedt. Altså studiet. Pure-nægter at tage med på rustur. Basta.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar