onsdag den 4. december 2013

Stram op

Det her er vel mere en facebookupdate værdig end et reelt blogindlæg. 
Det er bare en meget upopulær holdning jeg har. 

Jeg bliver så træt af at høre "kom nu, alle sammen, nu skal vi altså have gjot noget ved det hersens noget med at man skal blive færdig med sit universitetsstudium til normeret tid". 
Folk hidser sig op. 

Det er da klart at man får mere ud af det, og bedre resultater hvis man bruger dobbelt så meget tid på et fag som det er normeret til. 
Hvis der er nogen, det ikke er fair for, så er de medstuderende der knokler, slider og maser på, og får arbejdet gjort indenfor tidsrammen, og så måske ikke får gennemarbejdet alt i gennemmatchende farver, men dog gjort det færdigt, og måske får middelmådige karakterer som resultat heraf (mig, surprise? :-) ). 

Synes simpelthen det er pisseforkælet. 
Vi får gratis undervisning, og penge/løn for at læse - af staten! Det er et kæmpe privilegium, og vildt flinkt. 

Jeg synes i højere grad man bør brokke sig i over evt lav kvalitet på uddannelserne, som jeg ved der er på andre end mit eget studie (her var virkelig ikke hoppet over nogen steder, men det er også et af få studier der skal promovere Københavns Universitet internationalt). 

Hvis man ikke kan bestå en eksamen på 3 forsøg, eller hvis man bliver alvorligt syg, eller får et barn, eller en flodbølge skyller ens skurvogn i havnen med alle bøger og computer og andre, lige så sandsynlige ting, sker, så skal man nok kunne få noget dispensation. Det er jeg sikker på. 

Men som udgangspunkt skal man altså lave sine ting til tiden. Og det indebærer som regel at man ikke kan bruge helt så lang tid på opgaver, dom man gerne ville. 
Henne hos Arbejdsmarkedet har jeg hørt at det også er sådan. 
Og selv ikke kunstnere går lov at sidde og fedte med deres kunst i hundrede år. Forlæggere vil have udkast og kapitler, galleriejere vil have værker, og instruktører vil have at du skal have styr på dine replikker. Har jeg hørt. 

Det er faktisk slet ikke overraskende at staten også vil have kandidater til tiden.  
(Hold kæft, hvor er jeg klog. Egentlig et under at jeg ikke er blevet headhuntet til Arbejdsmarkedet endnu). 

Nå. 
Grunden til at jeg ikke lufter det her på facebook er, at jeg nok ville blive nødt til at sætte mig ind i præcis hvad det her nye forslag/bestemmelse/regel/noget indebærer for at have grundige argumenter i en efterfølgende debat. 
Og det gider jeg ikke. 
Så skulle jeg have løn. Og så skulle jeg være politiker. 
Og det gider jeg ikke. 


Så: Stram op. Bliv færdig. Til tiden. 

Jep. Jeg har en lodret mening om noget jeg nærmest ikke har sat mig ind i. 
Super. 
Godnat. Så. 

2 kommentarer:

  1. Ja. Og nej. Du har ret, mange er alt for forkælede og har nogle forfærdelige tendenser til at gøre det sååååå synd for dem, at de rent faktisk skal lave noget. Samtidig er der også bare så ekstremt stor forskel på studier. Min viden (fordom?) om de naturvidenskabelige studier er, at man får job på sit studie og ikke så meget andet. Det skal jeg liiiiige love dig for er anderledes på de samfundsvidenskabelige studier! Jeg er statskundskaber og den titel giver absolut intet job! Det gør det til gengæld hvem jeg har arbejdet for, hvor, hvor længe og hvad jeg har lavet af frivilligt arbejde. Det forventes, at man har arbejdet 15-20 timer om ugen ved siden af studiet og det er altså virkelig de færreste der kan det samtidig med et fuldtidsstudie. Derudover vil det heller ikke være muligt at komme i praktik og skrive praktikopgave det efterfølgende semester (svarende til 20/30 ECTS) samtidig med fuldtidsstudie. Husk, praktikken har været minimum 37 timer om ugen UDEN løn. Jeg kan slet ikke se hvordan det kan lade sig gøre. Jeg tror ikke jeg kende nogen, der har gennemført på normeret tid med studiejob ved siden af?m
    Jeg synes reformen, som den ser ud lige nu, er alt alt alt for firkantet og den giver ikke bedre færdiguddannede kandidater. At gøre det i en lavkonjunktur er derudover også decideret dumt og ugennemtænkt... Det er helt fair der bliver strammet op, men lighed er ikke at behandle alle ens

    SvarSlet
  2. Hej Stinemor.
    Endelig fik jeg fundet 5 minutter og en computer og fred og ro til at skrive dig et ordenligt svar.
    Du har ret i din fordom. Sådan nogle som mig bliver ansat på uddannelse og publikationer(, tak! :-) ), og det er klart en fordel, men ikke altid en mulighed at have studiejobs ved siden af.
    Generelt er det alt for unuanceret at behandle alle uddannelser ens. Jeg kender fx et par stykker der sagtens kunne have 25 timers job ugentlig samtidig med fuldtidsstudie (goddag, velnæret økonomi), altimens jeg piskede rundt i lab, til forelæsning og selvstudie til hen imod 50-60 timer om ugen. Goddag, (utiltalende)selvmedlidenhed. Og bitter misundelse når andre tog halvtidsfag og kom veludhvilede, velforberedte og med nyt hår og kæææmpestor latte til forelæsninger, mens vi andre havde spurtcyklet gennem indre København med bærbar, flad madpakke, rygsæk, sved på overlæben og regntøj alle vegne.
    Der er forskel på uddannelse og forskel på folk. Derfor er det også vildt svært at sige : nåmen, det dér kan de nok klare på 20 timer, når nogen klarer det på 15 og andre på 30.
    Når man så, trods umådelig klogskab og coolness, nok bruger 25 timer, føles det hele tiden som om man halser bagefter.
    Stinemor, tak for din nuancerende kommentar. Jeg sætter stor pris på den :-)
    /Hvid

    SvarSlet