lørdag den 29. december 2012

Juleaften, som det endte

Juleaften har været et ømt emne for mig i år.
Og lad os bare sige at jeg havde ret på mange punkter, men også tog fejl på nogle.

Der var rent faktisk pyntet op a la jul da vi kom.
Vi havde kuppet konceptet og medbragt eget juletræ. Bare for at være sikker på at der var et(det viste sig at produktionsskolen selv solgte juletræer, og da havde et par stående der ikke var blevet solgt, så nej, det var da slet ikke besværligt at fise København rundt d. 23 efter et hundedyrt juletræ, og hive det med til Lolland-Falster). Nå. Det var jo os selv der ville have det med.

Jeg tror meningen havde været at der skulle vises hyggelig julefilm fra ca kl 16 og frem, så vi kunne samle os på lounge-sofaer der var lavet af gamle hospitalsmadrasser og hygge. Farmor havde heldigvis taget 800 patchworktæpper med til at camouflere de gamle bremsespor og urinpletter.
Men yngste fætter satte sig i stedet til at spille FIFA-et-eller-andet-fodboldspil på storskærmen, og det fortsatte ligesom hele aftenen, kun afbrudt af spisning.

Vi var 27...
Ved et alt for stort bord. Så stort at man ikke kunne tale med dem der sad overfor.
 Maden var ret lækker. Sådan til enhver anden lejlighed. Vietnamesiske forårsruller(meget trendy for 2 år siden :-)), pulled pork(meget trendy for folk med grill-tendenser) med coleslaw, rødkålssalat og burgerboller. Godt nok med ris a la mande til dessert, meeeenn... Ikke sådan udpræget juleagtigt.
Man kunne faktisk også godt blive lidt i tvivl om hvilken type arrangement det var, mest på grund af alle de taler der var under maden.
Taler?
Ja. Taler.
Værtsfamilien havde i foråret en søn der var i konfirmationsalderen, og tog til New York i stedet. Det må man sådan set godt for mig.  Men det blev lidt underligt da drengen rejste sig op og holdt takketalen under julemiddagen. Den var skam underholdende nok (han glemte måske lidt sine forældre), men det var sgu lidt akavet.
Værtsparret blev også hemmeligt gift for en 10-12 år siden, og det er kommet frem for et par år siden. Det må de sådan set også godt. Bare lidt underligt at både Gom og dennes far lige følte at de blev nødt til at sige et par ord. Kan egentlig ikke helt huske hvad de talte om.  Er måske bare ikke vandt til taler juleaften. Er mere vandt til at tale sammen.

Der var jo også noget med gaver. Dem måtte man ikke give, og hvis man overhovedet ikke kunne lade være, skulle man sove på hospitalsmåtterne og vente til d. 25.
Heldigvis har jeg en tante der nogle gange er et meget lille barn. Og kom trodsigt ind med en ordenlig favnfuld gaver og smækkede dem under træet. Og måske lige havde købt 2-3 flere, bare i trods.
Vi dansede om juletræet og nogen begyndte på noget Gaver-Gaver-Gaver-kampråb, og så delte vi gaver ud, sgu. Og åbnede dem. Vi var jo også nogle der ikke blev og sov. Hvornår skulle vi få gaver?
Men det var synd for værtssønnerne. For deres forældre var så tro mod konceptet, at mens vi andre fik gaver og hyggede os med det, blev de pænt bedt om at vente til i morgen. Og NEJ, det gjaldt ikke at klokken blev over 12. Man skulle sove inden. Så de spillede lidt fifa.

...ej, det var altså mærkeligt. Synes ikke om det.
Der var ligesom heller ingen struktur på det. Der var ikke rigtig nogen der lavede kaffe eller satte guf frem, selvom der var en der kun stod for kaffe og the, og to der stod for guf.
Er også bare klynket. Har slet ikke fået nok and eller flæskesteg eller æblerogsvesker eller æbleskiver denne jul.

Blev måske også en lille bitte smule skuffet over gavehøsten. Heldigvis ikke af mand eller forældre. For det var dejligt(smykker :-) ). Og jeg er da også rigtig glad for ting til Lillen (bare lad være med at skrive udenpå at det er til mig. Det er jo løgn).
Ved også godt at 17-årige brødre er i det sted i livet hvor de udelukkende kan give skodgaver, og det er helt i orden. De kommer over det.
Har ellers høstet et bog jeg har læst(uden byttemærke, skal lige have føtex-bon fra giveren), en hjemmestrikket poncho(strikkede en selv i november(og giveren ved det altså godt)), og et par dækkeservietter + tube med chokolade.
Utaknemmelige skarn. Men kan virkelig ikke skjule skuffelse, og sødemand synes det var så synd for mig.

Nå, men den jul gør vi altså ikke igen.
Bliver helt naturligt anderledes næste år, men er allerede så småt i gang med at planlægge absolut traditionel jul, evt med forældre + svigerforældre og noget brændeovn og stråtækt bondehus. Og vigtigst: med datter og mand.


1 kommentar: