Barselsliv.

Halløj igen.

Hov... det blev pludselig torsdag.
Dagene snubler over hinanden for at nå at komme først. 1/4 af min barsel er allerede gået. Det er jo sindsygt.
Der sker egentlig meget og ingenting samtidig, og det er ret mærkeligt.

I mandags var jeg til mødregruppe om formiddagen. Det gik egentlig ret godt, og de andre var fine, fine kvinder. Jeg havde frygtet at måske i hvert fald en del af dem ville være meget amageragtige på fordomsmåden.
Men det er jo kun fordomme, for selvom der er masser af muskelhunde, solarie-bruninger, extensions og ekstrabladet på amager, er vi i hvert fald 4 ud af 6 der har lange, videregående uddannelser.
Og de virker altså alle tiders. Nå. Der kommer nok mere om dem. Vi skal være hos mig næste uge, og jeg har da mest lyst til at fremstå klogere, sundere, pænere og lidt mere overskudsagtig end jeg egentlig er. Men vi HAR aftalt at sådan skal det ikke være.

Mandag eftermiddag fik babybarnet en hudafskrabning i panden, og jeg ringere opløst af gråd og i panik til sundhedsplejerske, der bad mig ringe til læge, der bad mig tage på skadestuen.
Hvor de heldigvis var søde og overbærende overfor sådan en førstegangsfødende med panik på.
Der står også som det første i skadejournalen : Mater grådlabil. Oversat: Moren græder hele tiden.
Det værste er at jeg ser farer alle steder, og ikke rigtig stoler på mig selv længere. Det var jo mig der skulle passe på hende.
Men det arbejder jeg på.

Så har babybarnet haft et par dage hvor hun ikke kunne finde ud af at falde i søvn. Det er lidt pres.