mandag den 4. november 2013

Næsten pinligt at det er et post mere om facebook

Jeg kan blive irriteret på den helt tåkrummende og kæbespændte måde, når folk på facebook kommenterer på updates omkring andre børn ved at henlede opmærksomheden på egne børn. 
Fx Status: "så er nyheden ude, Sofus skal være storebror til marts. Vi glæder os!" 
Egentlig en meget sød og formentlig vedkommende statusopdatering. Sindssygt strengt at nogen skriver:
Forbudt kommentar: " det bliver lige samme aldersforskel som hos os, bare et par måneder senere. Luna glæder sig SÅ meget og går og peger på maven og siger lillesøster, og hun må godt sove på mit værelse. Hun har også bestemt ... (Forkortet kraftigt af redaktionen) Hvor sjovt". 
Læs: HALLOOO HALLOOOO, JEG ER OGSÅ GRAVID OG HAR ET BARN I FORVEJEN!  Mig mig mig! KIG PÅ MIG! 

Eneste undtagelse er hvis det er noget nederen. Så er det okay at skrive "du er ikke alene. Sådan er det også hjemme hos os"
Fx: Status: "lorterøvvintertid, nogen herhjemme tror det er morgen kl 04". 
Kommentar: "ja, lorterøvvintertid. Nogen herhjemme tror det også" 
Læs; lorterøvvintertid. Det skulle forbydes. Vi er i samme båd. 

Synes virkelig det er strengt at kuppe andres vigtige updates omkring noget der er stort i deres liv.  

Det eneste der er værre er når folk "inviterer" til Fødselsdage, Candy Crush Saga eller andet røv. Og endnu værre: bliver ved med det. NEJ, biologiskfarskone. Jeg gi-der ik-ke prøve fødselsdage! Slut. Nej! Blevdersagt. Og hun bliver fandme ved. "Måske er den ikke gået igennem, ih, altså, alt det her kompuuuuuter". 
Men nogle andre bliver nødt til at forklare hende facebook. På den anden side gør det jo ikke skade at hun til et heeeelt andet billede (fx noget fra nogen andres ferie) skriver "kære jan og ingelise. Stort tillykke med  bryllupsdagen. Knus fra mig og nissefar". Og så står der en eller anden i vadeshorts og snorkel, der overhovedet ikke kender jan og ingelise. Gnæk.  

Babys første autocorrected blogspot:
 Flopper

No  bma

Og til slut en stor tak til Gud og Universet for at min mor i går blev opereret uden komplikationer. 

4 kommentarer:

  1. Muhaha! Åh, oh du store facebook, hvad skulle vi gøre uden dig? Jeg er også indehaver af sådan et par alderspræsidenter. Den ene har hørt om funktionen "synes godt om" men ved ikke, at det er en knap der kan trykkes på, så hun skriver gladeligt "synes godt om" nedeunder billeder og statusser. Haha
    Ps: http://poetenogstinemor.blogspot.dk/2013/11/blog-love-vr-med.html

    SvarSlet
  2. Hehe... Hvor har du ret. :-D

    SvarSlet
  3. Haha. du har ret. Kan bestemt også godt se det sjove i nissefars hilsen på et forkert billede!

    SvarSlet
  4. hæ hæ- Tror også jeg vil begynde at skrive "synes godt om". Fedt!

    SvarSlet