onsdag den 5. februar 2014

Arbejde jeg ikke havde set komme

Jeg er jo allerhelvedes arbejdsløs... Undskyld, ledig... eller mellemjobs, eller arbejdssøgende, eller whatsitsname.
Eller.  Det vil sige. Ikke helt.
Sad til "medicinal- og bio-tek-branchen indefra"-workshop henne hos a-kass', da jeg fik en sms om at jeg havde fået en mail.
"Hej Hvid. Vi vil gerne invitere dig til samtale på fredag kl 12:30. Sig til hvis det ikke passer dig. Venlig hilsen Gynmasiet"
Okay, så. Ex-tante havde et par dage i forvejen godt spurgt om hun måtte give min mail og telefonnummer til sin arbejdsgiver, der var lige en kollega der havde langtidsdeltidssygemeldt sig.

Jo da. Fredag var den nogen der havde tabt den store post med sne ned over landsbyen, og var kommet til at nyse i det. Hele tiden. Jeg opdagende selvfølgelig et splitsekund for sent at jeg kom for sent til bussen. Sådan kan det gå når man endelig finder den flyttekasse hvor ALLE ørenringe er i. Når man nu har fået klippet korthårdfrisure (ligner en blanding af Lady Di og Justin Bibs), så er det altså crucial med ordenlig accessorization.
Nå. Hvad fanden. Jeg cykler sgudda. Det er vores (Ja, Sødemand og jeg mødte da hinanden i gym) gamle gym, og jeg har cyklet dertil hundrede gange. Hvor lang tid mon det tager? Nahhh, kan ikke tage mere end en time. Også selvom det sprøjter ned med sne, der er modvind, og jeg pt kan vælge mellem: a) smedejernscyklen LongJohn, b) sødemands ALT for store mountainbike, eller c) semi(okay, riiimelig)-flade gravid-mormor-cykel.
Det blev c(hvor fan er min relativt nye, lækre citybike-kansagtenscykle20kmomdagen?)
Af sted. Pruste, puste, pruste, puste, glide, stå-af-og-gå, pruste, puste, dammit, jeg bliver våd på lårerne, pruste, pruste, kan ikke se en skid, der er mascara-sne over alt, pruste, pruste.
Nåede i hvert fald halvvejs inden jeg kapitulerede til en taxa.
Magtede ikke at komme for sent. Og det var klart en mulighed på daværende tidspunkt.
Havde seriøst mascara heeele vejen ned ad kinderne. Der var intet tilbage oppe ved øjnene.

Men ankom i god ro og orden og et rummeligt kvarter for tidligt, nailede samtalen, og fik bare lov til at gå uden for døren et par minutter, inden de kaldte mig ind og sagde at det var da i orden. Men om jeg ikke lige ville huske at sende eksamenspapirer, sådan bare for en god ordens skyld.

Sådan. Jeg starter i morgen.
Og er måske blevet endnu mere motiveret for at få et heltidsvoksenarbejde, meget gerne i den private sektor. For det vil jeg sgu virkelig gerne. Har fundet noget der hedder medical writer. Da det blev præsenteret på førnævnte workshop sad jeg bare med en følelse af: "ja, det er mig. Ja, det er også mig. Okay, dét dér er liiige mig. Hold da op, hvor er det meget mig". Vil eddergerne være sådan en.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar