søndag den 23. september 2012

Og det var den rustur.

Shit, det var tidligt torsdag morgen, da et eller andet(der kort efter viste sig at være min mobil) ringede klokken 05:40.
For man pakker da ikke i særlig god tid, vel. Helst om natten.
Men SødeMand stod op og kørte mig til Hovedbanen, og jeg var ca 30 sekunder fra at komme for sent til toget kl 6:30.
Men ankom planmæssigt til Middelfart station med normal hvilepuls efter to timer ved siden af mand med tvivlsom kropslugt. Hvad kan man have lavet før klokken syv, der har fået en til at lugte sådan? Ikke bare at løbe for at nå toget(som mig).
Nå. Men jeg blev i hvert fald mødt at en teddybjørn og ham der havde ædruvagten.
De havde ikke fået morgenmad, men tog da bare en smøg i stedet med halvåbent vindue i udlejningsbilen. Og nogle vingummier der havde været på gulvet.
Nå.
Jeg skrev vist tidligere noget om at jeg purenægtede at tage på rustur i beskidt og jordslået spejderhytte på Nordfyn. Spejderhytte var også både kold og fugtig(men hvor fan skulle den ellers blive jordslået fra), den lå til gengæld på Vestfyn, og den 23-årige rusvejleder var i bjørnekostume og ikke tiger.
Men jeg var fandme tæt på. Og den yngste vejleder var ... 20! TYVE. ÅR!

Kunne overhovedet ikke tage dem seriøst eller se dem som bare nogenlunde autoriteter. De har jo heller ikke været på lederkurser siden de var 16(Goddag FDF). Og det går altså ikke at de kommer op i guldøl, pilotbriller, hellang læderjakke og en halv smøg i mundvigen og vækker på sovesalene(ja, de var der!).
FDF-buddies har haft lignende oplevelser på deres rusture. En der er begyndt på engelsk har sendt halvanden sides evaluering til studielederen. I formfuldendt, høfligt og konstruktivt sprog, naturligvis. Som i: "Det fungerer ikke at der går 7 timer mellem morgenmad og frokost, et løsningsforslag kunne være...". En anden var blevet vækket(i stedet for vejlederne) da en medrusser havde fået alvorligt slag i hovedet og blødte lidt for meget. Rusvejlederne opdagede først noget da ambulancen havde holdt udenfor med blink og det hele i adskillige minutter, og der absolut var styr på situationen(han er nu også  ret sej, og har været udsendt som tinsoldat et par gange). Men os gamle husker på, at vi er der på de unges premisser, og de formentlig synes det er alle tiders skæg og ballade.

Heldigvis var sovesalene kønsopdelt(men fyren med neglelak og virkelig godt stach af veleda-creme sov hos pigerne, og pigen med pride-armbånd sov hos drengene, i hvert fald de første to nætter. Så blev hun vist træt at prut og gammel løgpose-lugt). Uheldigvis var der kun gulv ledigt i den del af pigesovesalen der lå umiddelbart over anlægget nedenunder. Så min madrads (inkl pletter) blev smidt på gulvet med mest vibrerende gulvbredder. Kunne først jeg høre bassen og mærke den som rystelser i gulvet, og lige bagefter høre den som rystelse i væggen. Har sovet af lort. Men man vidste ligesom på forhånd at det ville blive sådan. Og jeg skulle heldigvis kun være der en enkelt nat. Stakkels de andre. Men det er nok nemmere at falde i søvn når man er fuld.

På plussiden gik det godt med at purenægte at aflevere min mobil og mit ur, som de ellers havde konfiskeret fra alle de andre. Teddybjørnen kunne heller ikke komme med en reel og god grund til det. Jeg ved godt at det med mobilen kan være fordi de så er til stede på turen og lærer de andre at kende i stedet for at smse med vennerne hjemmefra. Men det var ikke et argument hun brugte. Til gengæld gik jeg og pushede klokkeslet(fyyyyyha), når de andre ikke vidste om der var 5 minutter eller en time til mad, og om man derfor kunne nå en lur eller et bad. Og kunne afsløre overfor sidemanden at klokken kun var 23, da den på den anden side af kortspillet bedyrede at den måtte være mindst 2, så trætte som de var.

Der var heldigvis ikke nogen der brækkede sig i sovesalen eller rundt om toiletterne. Jeg opdagede heller ikke nogen der knaldede. Er ret glad for det.
Til gengæld var jeg på svampeøvelse ude i noget skov med en flinker pige, og 3 tøsepigebørn der bare syntes det var lykken at gå og synge Disney-sange mens vi andre prøvede at finde sæk-svampe.
De ER ganske unge. Men det er jo meningen. Det er mig der er off.
Det var sgu en okay rustur hyttetur. Det var hvad jeg forventede. Og har faktisk lært et par af dem lidt bedre at kende, og det er nok ikke dårligt. De er jo egentlig meget søde, mange af dem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar