mandag den 17. september 2012

Virkelig meget mandag

Shææææt, jeg er træt.
Håber der er nogen der har haft en råddent god mandag, og kan skabe lidt balance.
Startede med at være lidt øvset i morges, og ikke helt på toppen, og håndterede morgenmaden med så finmotorisk akkuratesse at jeg liiige måtte skifte tøj inden jeg smuttede ud ad døren.
Cyklede tværs gennem byen for at komme til den ene times forelæsning der var på programmet i dag.
RØV-dårligt var det! Virkelig råddent. Sygt dårligt.
Mand nummer 1 brugte først et kvarter på at prøve at overbevise os om at mosser(ja, det der vokser i græsplænen) hverken er uinteressant eller primitivt, ved at vise fotos. Næææhhh, hvor lærer vi meget. Så spurtede han gennem 3 forskellige mosarters relativt komplicerede livscyklus på 4 minutter, og underholdt herefter lidt med "hvis nu Brad Pitt og Paris Hilton var to forskelligtkønnede mosarter der skulle formere sig, så lavede de sporer, der hoppede ud og blev til smølfer, der så parrede sig kønnet og så voksede der et nyt individ op af smølfines hat".
Jeg siger ikke at jeg ikke kan huske det. Jeg tror bare ikke jeg lærte skidemeget af det.
Mand nummer 2 skulle sige noget om bregner. Mand nummer 2 havde lidt svært med det der teknik, så der gik lige ti minutter med det. Så lige fem minutter mere. Såååå kom han igang. Hov. Det var det forkerte powerpointshow. Nå. Det klarer vi alligevel. Sååå sagde han noget om ulvefodsfamilien, bare sådan for at komme i gang. Så kom der noget om padderokkefamilien, bare lige for at få en blød overgang, og endelig: 4 minutter EFTER at forelæsningen officielt var afsluttet sagde han sytten ord om bregner. Fx at de har sporer på undersiden af bladene. Wow.
Det var simpelthen det jeg brugte en time på, på myldretidscykelstier i København. Er slemt skuffet. Og NOGLE studerende har fået den uvane at klappe efter forelæsninger. Det skal KUN være hvis det har været lifechanging great, eller fancy gæsteforelæser fra udlandet.
Kødbollerne i kantinen smagte forkert.
Drengene jeg underviste om eftermiddagen var krævende. Specielt en der prøver at lade som om det hele er sjovt, så han ikke taber ansigt når han kommer til kort i det faglige.

Og så har jeg fået en bums på ryggen lige der hvor bh'en sidder.
Og har hovedpine.
Burde smutte i seng, men de sender lige Volver på DR2, og den ville jeg faktisk gerne se da den gik i biografen.
Og så er det rarest at vente med at gå i seng til SødeMand er kommet hjem.
Børster i hvert fald tænder. Og tager nattøj på.
Og regner kraftigt med at tirsdag bliver bedre. Det skal den sgu. Også selvom det bliver regnvejr resten af ugen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar