onsdag den 10. oktober 2012

Her går det godt

Den opmærksomme læser har måske bemærket at det har været lidt tyndt - nogle ville måske mene passende - med bitre indlæg omkring andre menneskers svulmende maver og barnevogne der er i vejen på mit fortorv.
Det er fordi det går meget godt med at blive tyk. I én retning. Og det er by the way stadig en hemmelighed, bare til de læsere der også kender mig i virkeligheden.

I øjeblikket render jeg bare rundt og fløjter med næsen. Det er åbenbart helt normalt.
Altså at være tilstoppet, producere en enorm mængde bussemænd, og at have nemt ved at rive hele indersiden op, bare fordi man lige klør sig der hvor man har en ganske lille stift i sit hul i næsen. Goddag sarte blodkar.

Det går faktisk også meget godt med arbejdet. I hvert fald fremad, og eleverne lærer vist noget.
Det går vist også okay med studiet. Jeg forstår i hvert fald ofte mere end mine medstuderende, til trods for at jeg bruger mindre tid på det end dem, og vist har været forberedt til lektionen 2 gange indtil videre. Det ligger nok omkring 5%. Men det må vi se til eksamen.
Er godt nok blevet i tvivl om jeg ikke bare skal få et voksenarbejde og komme ud af det der egoist-studeren/arbejde deltid. Det må jeg gruble lidt over. Behøver jo ikke beslutte mig i denne uge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar