torsdag den 15. november 2012

Christmas crisis

Jeg har en kæmpe stor familie.
En skøn, kæmpe stor familie, der på de forskellige sider er meget forskellig. Den ene side er en smule forudsigelig med den irriterende moster og den mærkelige tante der siger pudsige ting.
Den anden side er der en rummelig og meget tolerant flok med mange gode ideer. Og det er den ene af disse ideer jeg gumler lidt på.
Der kommer lige lidt forhistorie.
Jeg er sådan en der glæder mig til jul fra engang i slutningen af august. Yes. True story. Jeg ved ikke hvorfor jeg er så hamrende sentimental omkring det. Mine forældre er helt upåvirkede Tror ikke det har noget at gøre med at være skilsmissebarn. Har også, da jeg var teenager, brugt mangt en juledag og julenat på at synge i kirke til julegudstjenester. Men jeg synes ikke julen er bundet til kristendommen på den måde(det kristne bør være i lige så høj grad på andre tider af året).
Jeg er bare ornli sygt vild med dét dér jul. Jeg lader bare være med at vifte med det fordi jeg godt ved at andre synes det er for pres.
Min mor gider fx ikke svare på hvor de skal holde jul henne i august eller september. Det finder hun ud af i løbet af december. Helt low key. Ellers holder de bare selv, nemlig. Og inviterer nogen.
Vi(hjemme hvor jeg bor, mig og min mand) begyndte for to år siden at holde jul sammen, og startede i min familie. Min svigermor skulle lige sluge at holde jul uden sin yngste, og jeg skulle lige sluge jul uden min moar, far og små bitte brødre(på 17). Men det går fint. Tror SødeMand har haft det ret ukompliceret med det.
Men det er min familietur i år.
Og Onkel A har fundet på den ide at det måske er ved at være på tide at andre end farmor på 77 og farfar på 82 holder jul for os alle sammen. Vi plejer at blive op omkring 20, gerne lidt over.
Og så vil han og hans familie gerne holde det. De bor også et par timers kørsel fra os andre, og det er ikke så tit vi alle sammen kommer på de kanter.
Så langt, så godt.
Men de har jo ikke plads til hele banden, så de vil holde det på Onkel As arbejdsplads, den lokale produktionsskole.
Og så kan vi bare sove på nogle madrasser på gulvet. Her skulle jeg luge sluge et par kameler. Lyder ærlig talt ikke som den hyggeligste location.
Men nu er den officielle invitation kommet. Og den siger ingen gaver(WHAT?!???). Og ingen julemad. Jo, da, altså anden kommer jo i de vietnamesiske forårsruller, svinet er pulled pork i burgerboller med rødkålscoleslaw, og der er da ris a la mande med krokant-karamel-sauce.
Og rumor has it at der heller ikke kommer noget juletræ.
Kan godt mærke jeg ikke har lyst til det. Og ved også at min faster er lidt loren ved det. Min mor sover bare ikke på et sted der har under fire stjerner.
En feature er at i den tolerante familie skal man også være rummelig og tolerant og med på den, når nogen får en ide, og man vil ikke så gerne gøre Onkel A ked af det, for han er sådan en sød mand.
Men jeg kan ikke rigtig have det. Det der med ikke at holde jul. Vil jo gerne til familiedag hos Onkel A. Og spille lidt spil og noget Xbox på lærred og projektor(det er også med i pakken).
Men da for fan ikke d 24. december.
Kan ikke æde den. Det tror jeg ikke.
Men så bliver det nok heller ikke med min mor, far og brødre.

Det er jo ikke et problem. Kan sagtens holde med min mormor og morfar(inkl småirriterende elementer, som vi hidtil har planlagt os fra), eller med svigerfamilien. Eneste hage er at der så kommer rod i årene, og svigermor ellers havde timet at hun skulle holde kommende barnebarns første jul. Men så finder vi da på noget.
Er også bare lidt ked af at skulle sige nej til et godt initiativ. Udkommet er bare ikke lige mig. Men man skyder altså ikke ideer ned i den familie. Det er upædagogisk og ufrugtbart, og det vrimler med pædagoger, socialrådgivere og lærere.

Jeg ved det godt. Det kandiderer ikke engang til at være et problem.
Heller ikke til at komme i Mads&Monopolet.
Er bare ret sentimental omkring jul.
Men må nok ændre den forestilling jeg har inde i hovedet omkring julen i år.
Det går altså heller ikke at jeg skal ligge helt gravid på et linoleumsgulv julenat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar