tirsdag den 15. januar 2013

Dårlig nat

Puuuhaaaa.
Havde en lidt lang dag i går, og spiste aftensmad hos svigerinde. Var rimelig træt og fik lov at ligge lidt på sofaen mens de andre satte et skab op, så det var ikke som sådan hårdt. Tror bare det var det med at komme sent hjem.

Og så er min krop ved at gå fra hinanden. Mine knæ er virkelig ømme, baby har det med at mase på ribben og hofteskåle(generelt bærer de stakkels hofteskåle på virkelig meget vægt, sådan indefra), og i går gad mit ene hofteled pludselig heller ikke mere.
Så jeg var lidt stakkels, kan man nok høre.

Så var der en der insisterede på at skrabe sne, nej, kradse på grov asfalt med den største plastikskovl de kunne finde, klokken fire i nat. Fucking fire!
I nabogården. Og der var faldet noget der minder om 7 mm sne.
Og så kunne jeg selvfølgelig ikke sove. Fik tilgengæld kvalme af at have sovet for lidt.
Stod op, tissede, drak lidt vand, så tre taxaer køre forbi, kiggede ned i gården og sådan lidt.
SødeMand vågnede og fik mig ind i seng og trøstede mig, og jeg faldt i søvn igen omkring kl seks.

Men det var så i dag (og i går og i morgen og så fremdeles) at jeg skal læse virkelig meget til eksamen. Skal op om kun en uge. På den anden side er det også overstået om en uge.
Jeg er bare så træt, så træt. Og med ømme lægge.
Klynk!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar