onsdag den 23. januar 2013

Har været dygtig til eksamen

Var jo til eksamen i går.
Og fik et relativt ubesværet 12-tal. Det er satme dejligt.
Mest rart er det, at det er overstået.

Jeg skulle til et lærermøde i Roskilde bagefter, men havde lige en lille time inden mødet. Skulle bare lige havde noget fiskeolie på apoteket. Og så lige en skønlitterær bog. Fik en i julegave der blev byttet til kontanter, og kontanterne var stadig i pungen.

Gik på apoteket, og så op ad gågaden. Og liiige et lille smut ind i noget danefæ-40%-tilbuds-butik. Baby havde jo også været til eksamen, og havde været sååå dygtig (gode historier at fortælle sig selv). Baby fik en body.
Og hov, noget med tilbud på sko??
Mama needs shoes. Eller. Ihvertfald et enkelt par. Men 3 par for 1's pris.
Det er sgudda meget godt.
Haps.
Det ene par er grotesk høje, og jeg kan ikke gå i dem, men det kan jeg vel lære. Mine ben bliver vildt flotte af dem. Så jeg går rundt hjemme og træner bittesmå skridt.
Og den bog jeg skulle have blev også lige til to.
Og det var så historien om 30 rimelig dyre minutter i down town Roskilde. Men hvor fik jeg dejlig mange sko.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar