onsdag den 6. marts 2013

Mere gravid-på-barsels-klynk.

Er SÅ enig med damen: Dronning Blogsbjerg.

Kunne vi evt bare sige at hende og Master Fatman fik lov til at være moren og faren, og så behøvede vi ikke spilde mere tid på otte tusinde ikke-programmer der kører i fjerneren, hvor folk taler lidt om hvad vi mon bør mene(må man fx køre spritstiv rundt? Nej: I følge min lov må man så ALDRIG mere køre bil. Man har vist, at det var man ikke ansvarlig nok til. Nul kørekort. For evigt. Så må man tage bussen).

Hvad mener du med ikke-programmer?
Jeg nævner i flæng: go'morgen/aften/formiddag/genudsendelse(det er det fanme altid)-Danmark, Aften/Formiddags/Genudsendelses-showet(kører det overhovedet mere?), og seneste nye skud på stammen: MASSER af DR2. Prøvliåhørher: Det bliver ikke bedre af at I koncentrerer jer om at se SÅ alvorlige ud. Og layoutet ligner alt, alt for meget noget de har på en af de andre kanaler.

Arj, Stop så!

Har været så lidt på barsel at jeg ikke engang har en baby, og alligevel er jeg træt af TV. Det har nok noget at gøre med at vi har 5 (fem) dansksprogede kanaler. Ikke at der er noget galt med andre sprog. Jeg er bare ikke sååå stor fan af de tyske(for sådan kom vi op på hele 8 kanaler). Nej, stop nu.
Fadme også pinligt at det er det der fylder mest i hovedet på dig, kone.

Var der egentlig noget formål med det indlæg her?
Nej, vel, ikke rigtig?
Bare at jeg bliver ved med ikke at gide have svangerskabsforgiftnings-ondt-i-hovedet.

(Og gider ikke have en jordemoder der taler mine symptomer heeeeelt ned når hun skal spørge bagvagtsagtig type om de skal køre nogle blodprøver."jah, ikke rigtig nogen symptomer sidste uge, men nu lidt synsforstyrrelser og hovedpine nu og da".
10 sekunder inden havde det lydt ud af min mundt(troede jeg): "Ja, mine synsforstyrrelser er blevet flere og kraftigere end sidste uge, og den hovedpine vi talte om sidst er blevet til noget jeg har 80% af døgnet, nu bare kraftigere, og jeg har stadig ondt i ribbenene".
WTF? Narhat! Og sidste gang talte vi om at jeg var bange for ikke at blive taget seriøst mht fødsel(mig med tårer i øjnene og hende meget "professionelt forstående"). Nårh, okay, lad os bare lade som om jeg ikke kan høre noget, og lad os tage udgangspunkt i at ALLE er hypokondere og overdriver deres symptomer, de skal nok ikke tages så seriøst igen.)
Nå. Det var dagens galde-gylp.

Hvad gør man egentlig med sig selv når gammel, gammel veninde henført fortæller at hun er ved at lave en uro til en (efter snak om hvor kedelige de fleste uroer faktisk er nedefra) ud af en troldhasselgren (føj) og origami-fugle hun selv folder(mere føj) af noget japansk papir?

Eller når ens biologiske far igen fortæller om hvilken dag jeg blev født, hvilket tidspunkt på dagen, hvor meget jeg skreg pga en skævhed i ryggen, og hvornår jeg holdt op med at skrige. Igen: som i "jep, det har du fortalt ca 7 gange siden vi fortalte om bebs. Dvs. indenfor de sidste 5 måneder". Og man tænker: ja, så skulle du nok have været lidt mere insisterende til stede i min barndom. Men man smiler og nikker.
Gider altså heller ikke bruge den vugge han snedkererede med sine bare hænder da jeg blev født, og som har gået i arv til alle kusiner og fætre, inkl lille messingskilt for hvert et barn der har ligget i den, smukt graveret. Har altså kun 59 kvm.

Er også ved at kaste op af lyserød. Hvad sker der?
Nej, seriøst, man KAN ikke købe noget der ikke er drengefarvet eller pigefarvet. Feministen i mig er ved at tænde helt af over det.
"Jamen, du kan da bare købe noget kønsneutralt".... Tro det eller lad være; Det kan man faktisk ikke. I hvert fald ikke lige umiddelbart henne i lokal babysam
Det er HELT klart og tydeligt Drengeafdelingen og Pigeafdelingen. Uroer (bare for at vende tilbage): Lyserød med blomster/Grøn med traktorer. Hælder helt klart mest til grøn, så er der bare værksted all over. Sjov, hæklet elefant der spiller musik når man trækker den i snablen: Blå/grøn eller Lilla/rosa. Hælder altså ret meget til drengeafdelingen. Kan meget bedre have grøn end forpulet gammel-rosa.

Vi har fået voldmeget babytøj af SødeMands kusine. Som i virkelig meget. Men det er praktisk taget altsammen lyserødt. Og der er flæser på. Ja, man kan åbenbart få strømpebukser til spædbørn med flæser på numsen. Der var også noget dragt med en bunny-hale på. SødeMand pure-nægtede heldigvis at vores barn skulle have sådan noget stripper-kluns på(som han sagde). Og det er altså tøj i størrelse under-et-halvt-år. Utaknemmelige skarn.

Shoot, det var meget brok.
Ret heldigt at man kan være SÅ selvcentreret på en blog. Jeg havde nok været rimelig irriterende hvis det her havde foregået på facebook(er ikke selv for fin til at unsubscribe).
Undskyld. Det er jo bare fordi jeg har så pisse ondt i hovedet.  Til gængæld med masser af ()!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar