Var til jobsamtale i går.
Den første, efter at have spammet universet med ansøgninger de sidste par uger.
Synes jeg klarede den fint, men hvis der nu er en ansøger der rent faktisk er uddannet biolog og måske ovenikøbet har et pædagogikum, så synes jeg objektivt at det er okay de tager hende/ham til at udnervise i biologi.
Men når damen i går formiddags siger at hun ringer eller mailer i løbet af dagen, eller allersenest i morgen(som i er i dag), så synes jeg godt hun kunne tage og gøre det--FAKTISK!
Er rimelig pissetræt at af fortælle alle-jeg-møder-i-hele-verden at det-går-da-fremad-men-nej-jeg-har-ikke-fået-job-endnu-ja-jeg-søger-skam-alle-steder-ja-jeg-ved-godt-at-jeg-da-må-kunne-finde-noget-NEJ_JEG_VED_IKKE_HVORFOR_nej-min-afdeling-har-ikke-penge-til-at-ansætte-mig-nej-heller-ikke-en-lille-smule-(HOLD NU KÆFT!)
Har tilmed løjet overfor Bedste på Plejehjemmet. Har sagt jeg er ansat på afdelingen. Hun bekymrer sig så sindsygt meget og forstår ikke rigtig hvorfor man ikke kan få arbejde. Der må jo være noget galt med en, så.
Årh, bliver så pisse ked af det. Egner mig ikke til det. Giv mig et job, please!
Jeg er sød, sjov, dygtig, flittig, har masser af nosser, en herre sej, pisselang uddannelse i noget med biologi, kemi, anatomi og bioteknologi, har masser af erfaring i at undervise, er god til at formidle og er faktisk ret sej til både engelsk, dansk, statistik. Jeg er god til alt muligt, og ved en masse om fedme, sukkersyge og har erfaring med eksperimentelle forsøg og også noget med humane studier og masser med ernæring. Jeg er et hit, for fan!
Kom nu!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar