fredag den 2. december 2011

Sludder

Jeg har skræmmende længe undret mig over:

Når der kommer sne, så sner det.
Når der kommer regn, så regner det.
Når der kommer hagl, så hagler det.
Hvad så når der kommer slud?

Det sludder, gør det da. Altså med et blødere første-d end i sludder&vrøvl.

...Arj, det er der jo et ord der hedder i forvejen.
Jahhh.... men hvad med dug og dug. Som i :

En morgen i bækken
 der høres et kluk
på græs og i hækken
der hviler lidt dug

maven skal fise
der mærkes et sug
Nu skal du spise
på bordet med dug

jep jep, har selv fundet på den. Flot, hva! Jeg tænker at man måske kan bruge den til voksenundervisning i dansk som andetsprog, så man kan huske hvad dug og dug kan være.

Bare vent: måske følger der også et lille digt om forkellen på fut-fut-tog og tog-et-stykke-kage.
Og måske andre... what a cliff-hanger. Ja, ja, men jeg er faktisk lige ved at søge job et herrefedt sted, og jeg er næsten kvalificeret, og jeg har afleveret en opgave til dem, og vil herregerne have at de vil have mig. For jeg vil nemlig herregerne have jobbet. Det lyder pissefedt. Som i at jeg kan bruge min uddannelse i noget privat uden at skulle sælge min sjæl. Hmpf: skal nok bare lige have den der Ph.D.... eller noget gymnasielærernoget... eller bare et job.. jov jov, der kommer nok et digt til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar