onsdag den 14. december 2011

Lucia og surprise-gaver

Sad i går på kontoret og var ikke sådan super-motiveret for at fordybe mig. Der var også to der holdt et lille bitte møde ved bordet der støder op til mit. 
Opdagede at det var d. 13. december, og derfor Lucia. 
På sådan et tidspunkt er det rigtig fint at have et helt lab fyldt med kitler. På med dem. Julekassen ned fra skabet, der var noget rødt silkebånd og lidt plastik-guld-guilande(virkelig mærkeligt ord at stave) der kunne bruges til Lucia-krone. Og så et fyrfadslys. 
Afdelingen bor i øjeblikket på et kontor/lab-hotel og er spredt ud over det meste. Vi gik rundt til de forskellige af vores egne lokaler og sang, og folk blev glade og overraskede. På vej tilbage stak nogle fremmede hovederne ud og spurgte hvornår vi kom hos dem...
(?!?!?!!???)
Nå. Men det måtte vi så hellere. Der er sådan et åbent areal med et sort hul mellem alle tre etager, så det gik vi så rundt om, på midterste etage. Det gik faktisk okay. Det var bare en smule svært at huske andet vers.
Og lidt pinligt. Vi havde jo ikke ligefrem øvet os, og iført kitler og noget bånd sådan ret improviseret. 
Men: da vi var færdige fik vi gave af dem der havde bedt os om det. 
yay! Det var åbenbart det firma der har med mentholatum (kamp-effektiv læbepomade med menthol i) at gøre, så vi fik en softlips-læbepomade derfra. Har ikke prøvet den endnu, men det plejer at være effektivt. Ved dog ikke helt med den avocado-olie.
PS: har stadig kun fået vingummi. Dog nu i form af falgermus/vampyrer/whatever. Men det i midten er jo i virkeligheden bare vingummi med lakridssmag, og gælder derfor ikke. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar